Børn i Ringsted kan se frem til sjove oplevelser i vinterferien. Handel, erhverv, kultur og kommune, som står bag Sommer og Jul i Ringsted, står nu sammen om et spændende teaterprogram i vinterferien.

Forestillingerne varer ca. 45 minutter og finder sted i Gymnastikhuset, Regimentet 3, Ringsted.

Det er vigtigt, at den angivne alder for den enkelte forestilling overholdes, da det giver den bedste teateroplevelse for alle.

Billetter koster 11 kr. incl. gebyr og købes via www.sjbilletten.dk

Mimeteatret opfører ”Her og nu”
Tirsdag 10. februar kl. 10
En meget sjælden chance for at opleve en mimeforestilling. Forestillingen er en række mimiske forløb spillet med poesi, varme og stor humor. Det er fascinerende, at man kun ved brug af krop, fantasi og humor, kan skabe ting i rummet, som ikke eksisterer, men alligevel kan ses.
Mrk.: Aldersgruppe 6 – 11 år.

Mimeteatret her og nu

Det lille Verdensteater opfører ”Et teselskab – som søstre vi dele…”
Onsdag 11. februar kl. 10
En nærværende og medrivende teateroplevelse med billeder, latter og små gib. Som søskende vi dele, jeg tager det hele – Alice er efter mange års adskillelse igen sammen med sin søster Nelly i mormors hus for sammen at dele mormors ting. Gennem søskendeparret Alice og Nelly bliver de menneskelige relationer forstørret. Hvordan er vi overfor hinanden, hvad kan vi tillade os og hvornår siger vi fra?
Mrk.: Aldersgruppe 4 – 10 år.

teselskab

Teater2tusinde opfører ”Tage Tyknakke”
Torsdag 12. februar kl. 11
Tage Tyknakke er alles skræk. Han fordriver samtlige dyr fra den afrikanske steppe. “Man gør bedst i at betragte alle andre som fjender, så bliver man ikke skuffet” – er Tages filosofi. Kun en lille fugl vover at blive: Den rødnæbbede oksehakker, Karl Klamrefod. Karl råder næsehornet til at rejse et mindesmærke over sig selv, som det nu er skik og brug for alle store herskere. Begejstret for idéen beslutter Tage Tyknakke, at han vil være sit eget mindesmærke.
Mrk.: Aldersgruppe 7 – 12 år.

tagetyknakke