Dit Ringsted har interviewet en række folk i byen om deres juletraditioner. I dag medvirker Tina Birk Olsen, indehaver af Kurt B Olsen Belysning, som sælger alt fra lysestager til designerlamper.
Hvornår begynder du som regel at komme i julestemning?
Jeg begynder at komme i julestemning i slutningen af november måned.
Hvad betyder julen for dig?
For mig betyder julen total hygge og ren forkælelse!
Pynter du op til jul derhjemme?
Jeg pynter lidt op, og pakkerne ligges rundt om pejsen.
Hvad plejer der at stå på menuen juleaften hos dig?
Juleaften spiser vi andesteg til hovedret og ris a la mande til dessert.
Hvad ønsker du dig at julen bringer i år?
Hygge i godt selskab med min familie og mine venner!
Køber du dine julegaver her i Ringsted?
Ja, selvfølgelig køber jeg mine julegaver i Ringsted.
/Stine Amanda