Ringsted Middelalderfestival finder sted den 26-28. august, tre sommerdage fyldt med middelalder, teater, ildshow, gøgl og musik i Klosterlunden i Ringsted midtby.

Her kan du købe lækker middelaldermad, drikke et glas mjød, øl eller æblemost i keramikkrus og shoppe rundt i de mange middelalderboder.

På programmet er også:
Spændende middelaldertalks
Ildshows
Middelaldermusik
Dukketeater
Hesteshows
Ridderturneringer
Børneaktiviteter
Vaskeægte middelalderstemning
Og meget, meget mere

Du kan også blive en del af historien, når de opfører den vilde fortælling om Valdemar den Stores kroning af hans søn, Knud d. 6, og helgenkåringen af hans far, Knud Lavard i Sct. Bendts Kirke – en begivenhed som fandt sted netop der for 850 år siden!

Festivalen arrangeres af Ringsted Museum og Arkiv, en del af Museum Vestsjælland. Hold øje med Facebook, hvor det endelige program vil blive lagt op.

 

Foto: ABW