TV-2 lægger vejen forbi Ringsted Kongrescenter på sin Tour 2015 med et spritnyt album og alle de gode gamle hits. Det sker lørdag den 11. april 2015.

Fire år er gået, siden TV-2 udsendte albummet ”Showtime”. I marts 2015 udkommer 12 nye sange, spændt på at møde deres publikum.

Sammen med alle de kendte og elskede TV-2 klassikere, er der i den grad lagt op til et brag af en koncert.

Anført af Steffen Brandt har det århusianske popband siden 1981 været et af de mest succesrige bands i Danmark og nærmest blevet folkeeje. Selv om bandet er mere end 30 år gammelt har TV-2 ikke mistet skarpheden. Stilen er stadig præget af selvironi, minimalistisk nyrock og veludviklet tæft for at se durk gennem tidens trends.

Køb billetter på www.billetnet.dk – forsalget starter fredag 5. december 2014 kl. 10.00.

tv-2_Pressbillede_1749