Torsdag den 1. februar åbner Ud af Boxen 2024 og sit forårsprogram med de to spændende bands IBØN og KATH, begge fra den yngre danske musikscene.

IBØN er 24 år og bevæger sig i et univers inspireret af Rap, Neo soul og Jazz. Musikken er kendetegnet ved ærlige hverdagstekster, og fokus ligger ofte på aktuelle problematikker enten i livet eller samfundet. Med et udvidet band formidler IBØN seriøse budskaber, sange om kærlighed og den frie ungdom.

KATH har med sangeren Kathrine Trampedach i front rødder i Ringsted. I et drømmende indierock univers gør KATH plads til både små og store følelser. “Hvis vi ik’ kan leve for evigt, hvorfor så dø ung?” er et de spørgsmål, hun stiller i sine tekster om bl.a. tankemylder. KATHs dansksprogede sange indkapsler den komplekse følelse af ungdom, og med hendes karakteristiske vokal og et energisk liveband, er hun klar til at

Koncerten med IBØN og KATH starter kl. 19.30 i Ringsted Kulturhus. Billetter koster 25,- for unge under 25 år, 50,- for unge ml. 25 og 30 år og 100,- for voksne og kan købes via Place2Book.

Ud Af Boxen er et spillestedsprojekt under Ringsted Kulturhus målrettet det rytmiske vækstlag og Ringsteds unge musikmiljø – læs mere på boxenringsted.dk om koncerterne og Ud Af Boxens team af frivillige unge.

Pressefoto