Anne Linnet lægger vejen forbi Glumsø den 28. februar 2015. Her vil hun give en intimkoncert. Det sker kl. 15.00 i Glumsø kirke.
Til denne koncert vil man opleve Anne Linnet på vokal og guitar. Hun vil synge sine egne sange og salmer, samt dem fra samarbejdet med Johannes Møllehave. Hun bliver akkompagneret af Jesper Bo Hansen på piano og Julie Lindell på kor. De fleste af sangerindens numre er blevet populære, så der er god chance for at kunne synge med. Få eksempelvis et glædeligt genhør med “Barndommens gade”.
Udover at synge, vil Anne Linnet fortælle om sangenes baggrund og historie.
Biletter kan købes ved henvendelse til Karen Vadsager på tlf.: 26174150.
/Stine Amanda