Håndboldlæge: Sådan undgår ringstederne bedst skulderproblemer

Aleris-Hamlet
Særligt håndboldspillere er i farezonen for at udvikle skulderskader. Foto: PR

Håndboldspillere er i særlig grad udsatte for skulderskader, og herunder kommer den lokale skulderlæge, Leif Troels Hededam, med råd til ringstedere om skadeshåndtering. Et af dem er noget overraskende.

Leif Troels Hededam arbejder til daglig som skulderlæge hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Haslevvej i Ringsted, og han har i mange år behandlet og opereret en række førende sportsfolk for skulderproblemer. Især håndboldspillere er udsatte for at opleve skader. Læs ekspertens bedste råd til at undgå og forkorte skadesperioder.

Ifølge Leif Troels Hededam er det vigtigste råd at give videre til håndboldspillere i Ringsted, at de skal være kritiske over for udfaldet af en MR-scanning, da han mener, at det fejlagtigt er en udbredt holdning, at scanningerne alene kan bruges til at stille den korrekte diagnose uden andre undersøgelser. Opståelsesmåde og en klinisk undersøgelse skal altid sammenholdes med scanningsresultatet.

En MR-scanning kan sagtens påvise, at der er et problem med skulderen, og derfor begynder mange at behandle den sete skade. Min erfaring har dog vist, at skulderproblemerne hos ringstedere ofte har rod et helt andet sted. Min vurdering er, at mange skulderpatienter således bliver fejldiagnosticeret. Derfor er det vigtigt at finde årsagssammenhængen, fordi du ellers kommer til at døje permanent med problemet, fortæller Leif Troels Hededam.

Aleris-Hamlet
En MR-scanning er i sig selv ikke nok til at diagnosticere en skade, mener Leif Troels Hededam. Der skal også andre undersøgelser til. Foto: PR

Ikke nødvendigvis fokus på skulderen
Underligt nok er det nemlig ikke nødvendigvis skulderen, det er vigtigst at have fokus på, da en stor del af kraften ved et skud eller en forsvarsaktion kommer andre steder fra, primært mave, ryg og ben. Derfor er det Leif Troels Hededams forslag til ringstedere at have fokus på hele kroppen, hvis de vil undgå skulderskader.

Det er vigtigt, at du har en god grundform, da det blandt andet giver stærkere muskler og led, men vi har i dag også meget fokus på det, vi kalder ’kropskernen’, der blandt andet indeholder ryg- og mavemuskulaturen. Kropskernen holder du ved lige ved at dyrke målrettet styrketræning og smidighedsøvelser, og det kan være løsningen til at undgå skulderproblemer, mener Leif Troels Hededam.

En god udholdenhed betyder også, at håndboldspilleren i mindre grad er eksponeret over for skader, da du på den måde ikke laver utilsigtede bevægelser på grund af træthed sidst i halvlegene.

En overbelastningsskade i skulderen kan være alvorlig og sætte en håndboldspiller ud af spillet i mange måneder, og ud over fysioterapi og andre lignende tiltag kan det være svært at behandle. Et af de få tilfælde, hvor Leif Troels Hededam hurtigt vil anbefale en operation, er ved et ledskred, hvor knoglerne kommer ud af deres normale position.

Aleris-hamlet
Leif Troels Hededam arbejder som speciallæge ved Aleris-Hamlet Hospitaler i Ringsted, hvor han blandt andet behandler sportsfolk med skulderskader. Foto: PR

Især hvis du oplever en stærk og skarp smerte, der samtidig ikke går væk i løbet af et døgn med afkøling og kompression, er det fornuftigt at opsøge sin læge. Du må naturligvis godt være øm i musklerne efter kamp og træning. Umiddelbart er det svært at vide, hvornår man er i risikozonen for en pludselig skade, da det ofte kommer helt uventet. Men god opvarmning af hele kroppen er afgørende i skadesforebyggelse, forklarer Leif Troels Hededam.

/Aleris-Hamlet Hospitaler