Virksomhedsejere i mindre virksomheder får nu mulighed for at få en stærk start på foråret. Ringsted Erhverv og Væksthus Sjælland inviterer til informationsmøde under overskriften ”Bedre bundlinje”, hvor du som virksomhedsejer får en kort introduktion til hvad et såkaldt RaketVækst forløb kan gøre for udviklingen af din virksomhed.
Ringsted Kommune har fokus på vækstmuligheder for virksomheder i kommunen, og tilbyder løbende sparring og arrangementer. Et af de aktuelle tilbud er RaketVækst, som retter sig specifikt mod at skabe vækst i virksomhederne. Det er et tredages effektivt og intensivt forløb, hvor virksomhedsejere sætter vækst og udvikling af virksomheden øverst på dagsordenen. Tidligere deltagere på forløbet har oplevet vækstrater på mellem 12 % og 32 %.
Christian Torp fra Torp IT, som har deltaget på RaketVækst og siger:
”Jeg har fået virkelig kompetent sparring på min virksomhed, inspiration fra de andre deltagere på forløbet og ikke mindst hjælp til at fokusere på de ”rigtige” ting – nemlig de ting, som er afgørende for at skabe vækst. Opfølgningsmøderne i forlængelse af forløbet har holdt mig på sporet, og allerede kort tid efter kurset har jeg set resultater af det, jeg tog fat i som følge af forløbet. Jeg kan kun varmt anbefale andre, der gerne vil ”vækste”, at tilmelde sig Raketvækst forløbet.”
”Bedre bundlinje” – hør mere om RaketVækst
Informationsmødet giver indblik i, hvad RaketVækst kan gøre for en virksomheds udvikling. Kursusleder Nils Hall Torgersen fra Væksthus Sjælland og tidligere deltager på RaketVækst, Kim Gregersen fra IT Operators giver eksempler på, hvordan man som virksomhedsejer kan få lagt en klar strategi for de kommende år – en strategi, som giver resultater på bundlinjen. Udover indblik i forløbet, så får deltagerne også mulighed for at få faglig sparring samt netværke med andre virksomhedsejere.
Tilmelding
Informationsmødet finder sted den 5. marts 2015 kl. 15.30-17.00 på Den Kreative Matrikel, Garnisonen 38, 4100 Ringsted, lokale Generalen 1. sal.
Tilmelding til informationsmøde på www.ringsted.nemtilmeld.dk senest den 1. marts 2015. Se mere om RaketVækst på www.ringsted.dk/raketvaekst.
Hvis du er interesseret i arrangementet, eller har lyst til at høre mere om, hvad Ringsted Erhverv kan gøre for dig, så kan du rette henvendelse til: Lisbeth Eichen, Erhvervskonsulent i Ringsted Kommune, tlf.: 40 64 73 40, e-mail: lei@ringsted.dk