Folkemødet på Bornholm 2015 finder sted den 11-14 juni, og LOF arrangerer en endagstur til solskinsøen den 13. juni.

På folkemødet vil der være taler, debatter, workshops, foredrag og meget mere. Turen er for dig, som er interesseret i hvad der foregår politisk og organisatorisk i den danske foreningsverden.

Du kan deltage i LOF’s egne arrangementer, som foregår i Danchells hus, eller besøge nogle af de mange andre interesseorganisationer på pladsen.

Program for dagen:
kl. 06.10 Afgang med tog fra Ringsted Station
kl. 07.15 Afgang fra Københavns Hovedbanegård med bus til Ystad og derefter afgang med færgen til Rønne
kl. 10.30 Ankomst til Rønne havn
kl. 11-18 Fri deltagelse i folkemødet
kl. 18.15 Afgang fra Rønne havn
kl. 22.30 Ankomst til Ringsted Station

Tilmelding foregår på www.ringsted.lof.dk. En voksenbillet koster 650 kr. og en pensionistbillet koster 600 kr. Selvkørende til Københavns hovedbanegård slipper med 500 kr.

bornholm

/Stine Amanda