For mange er juletid lig bagetid, og det er de rigtig gode til på bager- og konditoruddannelsen på ZBC i Ringsted. Derfor medvirker ZBC i Tv2 Øst programmerne Kræmmerhuset, hvor der gives inspiration til alverdens julebag.
Hver onsdag sender Kanal Øst udsendelsen kræmmerhuset, hvor områdeleder for bager- og konditoruddannelsen på ZBC i Ringsted Poul Erik Rasmussen, viser kunsten i at lave julebag. I sidste uge var det vaniljekranse og brunkager, og i denne uge var det så klejner og berlinere han demonstrerede.
Julestemningen er i top i alle programmerne, der kører hver onsdag frem til jul. Igennem de fire programmer illustrerer Poul Erik, hvordan man laver nogle af de lækre godter, som hører sig julen til. I første program var det vaniljekranse med karamelfyld og brunkager. I program to viste han, hvordan man laver norske klejner og berlinere, og i de sidste to programmer er det fyldte chokolader og nytårskransekage, der er på kage-menuen.
”Det er rigtig sjovt at få lov til at være med i programmerne. Bagning er en stor del af julehyggen for rigtig mange og jeg håber, at jeg kan være med til at give lidt inspiration og tips og tricks, som folk kan bruge,” fortæller Poul Erik om hans medvirken.
Kræmmerhuset bliver sendt hver onsdag op til jul kl. 19:55 på Kanal Øst. Du kan også se de tidligere afsnit på Tv2 Øst’s hjemmeside.
/Pressemeddelelse ZBC