Du kan i denne uge se Bjarne Reuters Kidnapning i Kino Ringsted. Dit Ringsteds fotograf, Anne Beth Witte, var tilfældigvis til stede, da de første optagelser til filmen fandt sted på Frederiksberg en kølig dag i januar. 


Anne Beth Witte i samtale med Regner Grasten. Foto: Michael Aagaard.

Anne Beth fik lov til at følge optagelserne af de første to scener, som foregik i og omkring bageriet Engelhardt på Frederiksberg Allé.

Til stede på settet var – udover Regner Grasten selv – bl.a. Brian Lykke, som spiller den småkriminelle og arbejdssky onkel Georg, der får hvirvlet drengen Bertram og resten af hans familie ind i et kidnapningsforsøg af en millionærsøn.

Kidnapning er baseret på Bjarne Reuters første bog af samme navn i den meget populære Bertram-serie.

Filmen spiller i Kino Ringsted frem til 26. juli.

Se her nogle af Anne Beth Wittes billeder fra dagen: