Jyske Bank har forlænget sin sponsoraftale med RIF Fodboldholdet for de næste 2 år. Det glæder afdelingsdirektør Peder Nielsen og formand Brian Larsen, at de kan fortsætte det gode samarbejde.
“RIF Fodbold er inde i en god og positiv udvikling, som vi gerne vil støtte op om”, siger afdelingsdirektør Peder Nielsen. “Vi er også glade for, at det er talentudviklingen omkring klubbens U19 og U21 spillere, som vi er hovedsponsor for. Der er mange talentfulde spillere i det segment, og det er spændende at følge udviklingen og resultaterne. Derudover ser vi, at flere spillere har haft deres debut på RIF Fodbolds 1. hold i Sjællandsserien. Det er lige i vores ånd”, tilføjer afdelingsdirektør Peder Nielsen.
På billedet herunder overrækker formand Brian Larsen den nye målmandstrøje til afdelingsdirektør Peder Nielsen og leder Jane Malm i Jyske Bank Ringsted.