Lærke pressebillede 2016-2Ringsted Børnefestival finder sted den 11. juni 2016, og her kan man opleve Lærke fra MGP og DJ Argo.

Den 14-årige Lærke Marquard er oprindeligt kendt fra MGP 2014, hvor hun med sangen “Så Ta Den Dog!” fik en flot anden plads. Siden da har karrieren taget fart for den unge sangerinde. Lærke har på rekordtid taget mange børn og unge med storm, og hendes musikvideoer på YouTube er set mere end 10 millioner gange, hvilket gør Lærke til den mest populære børneartist i Danmark lige nu. Efter MGP udgav Lærke de succesfulde singler “Vi skal ikke være kærester” og “Nu’ det nok”, som i mange uger lå nr. 1 på DR’s Ultraliste. Lærkes debutalbum kom på gaden i maj 2015 og i februar 2016 udgav hun singlen “Bad Boy”. Sammen med sine to seje
dansere, Nadia og Camilla, der sætter ekstra fart og kulør på hendes shows, er Lærke klar til Ringsted Børnefestival, hvor hun forhåbentligt kan høre de mange glade børn skråle med på hendes hits.

Efter Lærkes koncert sørger DJ Argo for festlige numre, dyb bas og de største hits til det store børnediskotek.

/Stine Amanda