Politirapporten
Pårørende til en 90-årig kvinde fra Ringsted anmeldte, at hun havde fået stjålet sit dankort af en fremmed mand, der uopfordret havde henvendt sig til hende efter et indkøb i supermarkedet Fakta kl. ca. 11.00. Manden havde spurgt efter vej til sygehuset på et sprog, som den 90-årige havde svært ved at forstå. Han havde stået tæt på kvinden og havde på ukendt måde fået stjålet hendes dankort, der havde ligget løst i en lomme på hendes cardigan. Den 90-årige opdagede først tyveriet, da hun var kommet hjem. Hun skyndte sig at få dankortet spærret i banken, som kunne oplyse, at der ikke var foretaget nogen uberettiget hævning fra hendes bankkonto.