Politirapporten
To 15-årige piger fra Ringsted blev tilbageholdt af vagten i Ringsted Outlet, hvor de var mistænkt for at have stjålet undertøj fra butikkerne Hunkemuller og Calvin Klein. Personalet i en af butikker havde bemærket de to piger, som havde haft en mistænkelig adfærd. Vagten blev derfor kontaktet og kunne på overvågningen i de to forretninger se, at pigerne havde stjålet undertøj fra forretningerne. Han tilbageholdt pigerne på parkeringspladsen, da de var ved at forlade Ringsted Outlet til fods.