Samtale og koncert med Julie Berthelsen
En eksklusiv musikalsk oplevelse venter, når sangeren Julie Berthelsen går på Springbrættets scene sammen med guitaristen Dennis Flacheberg søndag 8. november. Vilkårene sikrer, at der er garanti for en intim koncertoplevelse, for restriktionerne betyder, at der kun må sælges 65 billetter til Springbrættet, koncertsalen ved siden af Ringsted Musikskole på kasernegrunden.