Den store kagedyst – finale
I modsætning til Den Store Bagedyst på TV, hvor optagelserne for længst er slut og vinderen kåret mange måneder før seerne får lov til at se det på skærmen, så foregik det hele ’live’, da der blev afholdt Den Store Kagedyst i RingStedet søndag den 13. november. Det betyder dog ikke at forberedelserne ikke har været i gang længe. Den 7. oktober konkurrerede elever fra 6. klasser på Ringsteds skoler om at blive det hold med to elever, der skulle deltage i Den Store Kagedyst i RingStedet.