Vetterslev Kirke
Vetterslev Bygade 27C
4100 Ringsted
Vetterslev.sogn@km.dk

Typisk sjællandsk landsbykirke med smukke detaljer
Vetterslev Kirke, som ligger cirka 7 kilometer syd for Ringsted, er hverken romansk eller ægte gotisk, så den er nok blevet til i overgangsperioden mellem disse to stilarter. Derfor daterer man også kirken til omkring 1250. Før år 1500, hvor tårnet er kommet til, har kirken stået i munkesten. Der er nemlig fundet kalk før tårnet blev til, hvilket tyder på, at kirken allerede var kalkhvid inden.

I 1400-tallet og frem til Reformationen i 1532 var det munke fra Ringsted, der varetog betjeningen af kirken i Vetterslev. Kort efter Reformationen uddøde munkene, og kongen besluttede i 1574, at Vetterslev og Høm sogne skulle have sin egen fælles præst, og sådan har det stort set været lige siden.

Set fra nord og øst er Vetterslev Kirke en ret typisk sjællandsk landsbykirke uden de store armbevægelser. Kirken i sin oprindelige form har bestået af kor og skib. Senere har man tilføjet hvælvinger, tårn, våbenhus, nordskib og sakristi til kirken. Kirkens døbefond er også først kommet til i løbet af 1700-tallet, og den er lavet af rød- og hvidflammet marmor. Altertavlen er fra 1571 og fyldt med utraditionelle figurer såsom masker, måner og påfugle. Men de traditionelle elementer er der også.

Plads til store og små
I Vetterslev Kirke sørger man for at inkludere alle sognets medlemmer – også de yngste. Det gør de blandt andet ved at holde arrangementer som babysalmesang i kirken. For de lidt ældre er der strik, eftermiddagsmøder, foredrag og koncerter i kirken. Kirken har også et børne- og voksenkor, hvor der er plads til alle. På kirkens hjemmeside kan du løbende holde dig opdateret på gudstjenester og arrangementer i Vetterslev og Høm Kirke.

Danmarks tredje største stift
Vetterslev Kirke ligger i Vetterslev Sogn, som er en del af Ringsted-Sorø Provsti. Provstiet hører ind under Roskilde Stift, der er Danmarks tredje største stift, hvis man kigger på areal, indbyggertal, sogne og kirker. Stiftet strækker sig over 5.480 kvadratkilomenter og har 12 provstier.

Kontakt Vetterslev Kirke.

sølvpartner