Det er ikke hver dag, at TMS Ringsted kan prale af at have en spiller, der skal med til VM. Dette er dog tilfældet nu, hvor TMS Ringsteds stregspiller Andreas Magaard er udtaget til U21 VM i Spanien!
Andreas Magaard har været med til diverse tests med U21-landsholdet denne sommer, hvilket nu har resulteret i, at landstræner Stefan Madsen har udtaget Andreas til U21 VM i Spanien den 14. – 29. juli 2019.
TMS Ringsted håber på det bedste for de danske U21 herre, hvor de hver især skal have et kæmpe tillykke med udtagelsen samt et ønske om et fantastisk VM!