Efter nogle måneders hårdt arbejde efter nedrykningen fra håndboldligaen, lykkes det i slutningen af juni at få skabt TMS Ringsted A/S, hvor klubbens Herre 1 (1. div.), Herre 2 (2. div) og U19 Herre bliver trukket ud i et selvstændigt selskab.
Foreningen godkendte de endelige vedtægtsændringerne onsdag aften den 26. juni. Den samme aften, en time senere, var der stiftende generalforsamling i selskabet.
Det er lykkes at samle 2,2 millioner i aktiekapital fra de kommende 12 virksomheder/personer og foreningen.
Bestyrelsen kom til at se ud som følger:
Henrik Dudek Formand (aktionær)
Brian Madsen Næstformand (aktionær)
Jan Milvertz (aktionær)
Morten Asmussen (aktionær)
Lars Nila Nielsen (aktionær)
Winni Wollesen (valgt udefra)
Martin Rømer (valgt udefra)
Ole Andersen (rep. foreningen)
Direktøren i det nye selskab blev Jørgen Pedersen.
Nu forestår det videre arbejde med at få bestyrelsen og ledelsen sammentømret og fortsætte arbejdet på at få TMS Ringsted A/S tilbage i håndboldligaen, i en forhåbentlig mere økonomisk solid udgave, der kan bide skeer med de bedste.
TMS har oplevet en stor interesse og opbakning i Ringsted. Midtsjælland vil gerne projektet, og her skal Ringsted Kommune fremhæves som gode samarbejdspartnere, som har gjort det muligt ved gode samarbejdsbetingelser med selskabet, at øge sandsynligheden for projektets succes.