Politirapporten

Politirapporten

Politirapporten fra 2024-06-26

Politiet standsede en personbil ført af en 47-årig rumænsk mand, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Manden erkendte da også at han havde drukket. Umiddelbart var promillen over de 2,00 og derfor blev køretøjet beslaglagt ud fra reglerne om vanvidskørsel. Manden er nu tilbageholdt på udlændingelovens bestemmelser.

3. juli 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-06-17

Der kom en anmeldelse om en mand, der skulle gå rundt med våben i sin rygsæk. Manden havde taget toget fra København og derfor kørte Midt- og Vestsjællands Politi til stationen i Ringsted for at foretage anholdelse af manden. Patruljerne fandt manden og fik ham anholdt. Der var tale om en 50-årig mand fra København. Det viste sig, at han dog kun havde en signalpistol og nogle nødblus i sin rygsæk.

27. juni 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-06-10

Politiet blev tilkaldt til togstationen i Ringsted, da en kvinde havde overfaldet en anden kvinde i regionaltoget, der havde kurs mod Nykøbing Falster.
Et vidne til overfaldet samt den 29-årige kvinde fra Næstved, der var blevet overfaldet, fortalte, at en tydeligt beruset kvinde havde siddet over for den 29-årige i toget og havde forsøgt at tage den 29-åriges mobiltelefon ud af hænderne på hende. Da den 29-årige ikke ville give kvinden sin mobiltelefon, blev hun slået i ansigtet med flad hånd af den berusede kvinde.

19. juni 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-06-03

Politiet modtog en anmeldelse om brand i en garage på Harhoffs Alle. Brandvæsnet kom frem og fik slukket branden, som viste sig at være opstået i forbindelse med, at husets beboer tidligere på dagen havde anvendt en ukrudtsbrænder op af garagen, som nedbrændte som følge af branden. Huset fik mindre skader som følge af branden i garagen. Husets beboer, en 52-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen. Sagens afgøres på et senere tidspunkt.

11. juni 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-05-28

Politiet blev kaldt til et færdselsuheld på Næstvedvej, hvor to biler i forbindelse med en overhaling havde ramt hinanden. Da patruljen kom frem fik de mistanke til, at føreren af den ene bil, en 38-årig mand fra Ringsted, var påvirket af stoffer. Da han blev sigtet for at have ført bil under påvirkning af euforiserende stoffer valgte han at stikke af fra stedet, men politifolkene fik indhentet ham og transporteret ham til sygehuset til udtagning af blodprøve.

6. juni 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-05-17

En 69-årig kvinde blev forsøgt svindlet. En mand havde kontaktet kvinden på telefon og oplyste, at han var fra politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Manden forklarede, at politiet havde standset et køretøj, hvori der befandt sig lånedokumenter med den 69-årige kvindes navn på, og at han som politimand nu var i færd med at standse svindlen. Manden oplyste sit tjenestenummer samt et sagsnummer på den påståede svindelsag.
Manden forklarede, at han nu ville viderestille den 69-årige kvinde til banken. Kvinden fortalte manden, at hun nok selv skulle kontakte sin bank, og dette fik manden i røret til straks at afbryde opkaldet. Kvinden alarmerede efterfølgende politiet.

30. maj 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-05-02

Politiet blev tilkaldt til Ringsted Station, hvor en togkontrollør var blevet udsat for vold i form af slag i ansigtet og spyt på tøjet.
En kvinden og en mand sad på første klasse, men havde ingen billet. Derfor bad kontrolløren dem begge forlade kupéen, og udfylde en afgift hver. De to var ikke særlig samarbejdsvillig og der opstod en konflikt, hvorunder den 20-årige kvinde fra København slog og spyttede på kontrolløren, så han kom lettere til skade.

15. maj 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-04-26

En 28-årig mand fra Ringsted var kommet lettere til skade, da han var blevet fastklemt under en minigraver i forbindelse med kloakeringsarbejde på Brogade. Den 28-årige kom fri med hjælp fra en kollega. Han blev bragt til hospitalet med henblik på nærmere undersøgelser.

8. maj 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-04-22

Der opstod en brand på Klosteråsen forbindelse med at en 33-årig mand skulle slukke en cigaret i askebægeret. Branden spredte sig til nogle havemøbler, og der skete skader på den udvendige side af en vindueskarm. Brandvæsnet kom frem til stedet og fik slukket branden med en pulverslukker. Årsagen til branden er ukendt. Sagen vil blive håndteret af den 33-åriges forsikringsselskab.

30. april 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-04-15

På Allindemaglevej mistede en motorcyklist herredømmet og kørte ud i en grøft. Den 27-årig mand fra København slap uden at komme til skade, men blev tilset i ambulance. Motorcyklen havnede på en mark og fik mindre skader, men måtte transporteres væk. Politiet registrerede uheldet.

24. april 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-04-04

Torsdag morgen kørte politi og brandvæsen til Smålodsvej i Benløse på grund af melding om et brud på en gasledning. Det medførte et større gasudslip, men brandvæsnet fik sat en klemme på ledningen, og ledningen blev herefter repareret. Beboere i området blev bedt om at slukke ventilationsanlæg og beroliget med at gaslugten var ufarlig.

18. april 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-03-22

Flere borgere anmeldte, at en meget beruset mand råbte skældsord efter folk i området. En patrulje kom frem til stedet, hvor de træf manden, der er 52 år gammel og fra Ringsted. Man blev kørt hjem af politiet uden at blive sigtet for noget.

10. april 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-03-15

På Køgevej skete der et færdselsuheld, da en 47-årig mand fra Slagelse-området i bil blev påkørt bagfra af to andre biler. I den 47-åriges bil lå flere spiritusflasker, og han blev derfor medtaget til udtagning af blodprøve. Ingen af parterne fik alvorlige skader ved harmonikuheldet.

3. april 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-03-12

Politiet fik anmeldelse om at en kvinde, der var ude at lufte sin hund på Fredensvej, var blevet antastet af en ukendt mandsperson, der havde blottet sig for hende, før han forsvandt fra stedet. Han beskrives som 35-40 år, 180 cm høj, tyk, lys i huden og talte dansk. Han var iført sort kasket, mørk grøn og sort arbejdsjakke og sorte joggingbukser.

27. marts 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-03-07

En 60-årig mand fra Roskilde blev sigtet efter bestemmelserne om vanvidskørsel, da han kom kørende ad Roskildevej mod øst og blev målt med politiets lasermåler, der viste, at han kørte 105 km/t på en strækning, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Mandens bil blev beslaglagt på stedet, og hans førerret blev administrativt inddraget.

20. marts 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-03-04

Søndag morgen kom et alarmopkald om brand i en container i en baggård i Brogade. Politi og brandvæsen kørte til stedet hvor beboeren i en opgang tæt ved blev evakueret, da containerne stod tæt på bygningen. Brandvæsnet gik i gang med at slukke branden, og der blev tilkaldt ambulancer til at tilse en beboer, som havde indåndet røg. Der var ikke behov for at personen skulle tilses på sygehuset.

13. marts 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-02-26

Bragesvej: Færdselsuheld, da en personbil ført af en 41-årig mand fra Ringsted i en rundkørsel ramte en 65-årig mand fra Skælskør, der til fods var på vej over en fodgængerovergang. Den 65-årige røg op på kølerhjelmen og derfra ned på vejbanen, men det ser ud til, at der ikke skete nogen alvorlig personskade ved uheldet.

6. marts 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-02-19

Politiet blev tilkaldt til et tog på Ringsted Station, da DSB stod med en mand, der havde kørt i tog uden billet. Der var mistanke om, at manden havde forsøgt at lyve om sin identitet. Det viste sig da også, at den 16-årige unge mand fra Falster havde forsøgt at vise et sygesikringskort tilhørende hans 14-årige lillebror. Han sigtes nu for falsk anklage, da hans forsøg på at snyde sig fra kontrolafgiften kunne have kastet mistanken på hans lillebror uden grund.

28. februar 2024
Politirapporten

Politirapporten fra 2024-02-08

Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2024/02/07 til 2024/02/20.

21. februar 2024