Ringsted Kongrescenter bliver omdannet til et slaraffenland for børn og barnlige sjæle med aktiviteter for både store og små, når Oplev Ringsted og Ringsted Børnefestival inviterer alle børn og deres familier til Efterårssjov i efterårsferien. Det er mandag den 16., onsdag den 18. og torsdag den 19. oktober kl. 10.00 – 15.00.

Minigolf

På vores 9-hullers minigolfbane kan I hygge jer med et fedt slag minigolf. Skriv jeres resultat på det opsatte scoreboard. De 4 bedste spillere hver dag vinder to billetter til en koncert på Ringsted Børnefestival 2024.

Græskar med Line Solsikke

Sammen med Line Solsikke og Kaninus von Gnaversen kan hele familien hygge sig med at skære nogle sjove, søde eller (u)hyggelige græskar. I må naturligvis gerne tage jeres græskar med hjem, når I er færdige.

Legeområder

På legeområderne er der et rigt udvalg af forskellige aktiviteter, hvor man kan hygge sig med sine venner eller søskende. Man kan også sagtens finde et sted, hvor man kan sidde og løse en opgave i fred og ro.

Børneloppemarked – leg købmand for en dag

Med din helt egen stand på børneloppemarkedet kan du lege købmand for en dag. Måske har du noget legetøj, du ikke bruger mere eller noget tøj, du er vokset ud af. Det kan du sælge på børneloppemarkedet. Det koster 50 kroner for en stand, og du får stillet et bord og to stole til rådighed. Billetter til loppestand bookes som ”Tilkøb” her: https://ringstedkongrescenter.dk/events/efteraarssjov-i-ringsted-kongrescenter/

Program:

Mandag den 16. oktober kl. 10.00 – 15.00

  • Spil minigolf
  • Skær græskar med Line Solsikke
  • Benyt nogle af de mange fede legeområder

Onsdag den 18. oktober kl. 10.00 – 15.00

  • Spil minigolf
  • Skær græskar med Line Solsikke
  • Benyt nogle af de mange fede legeområder

Torsdag den 19. oktober kl. 10.00 – 15.00

  • Spil minigolf
  • Købmand for en dag
  • Benyt nogle af de mange fede legeområder

Alt dette får du

Billetter koster 35 kroner pr. stk. og hver billet gælder for ét barn og max. to voksne. Desuden får du:

  • Et græskar pr. billet. Vi sørger for, at der er redskaber og skabeloner.
    OBS! Gælder kun mandag og onsdag.
  • Mød Line Solsikke og Kaninus von Gnaversen.
    OBS! Gælder kun mandag og onsdag.
  • Gratis adgang til Børneloppemarked.
    OBS! Gælder kun torsdag.
  • Gratis adgang til minigolfbane.
  • Gratis adgang til en masse legeområder.

Køb billetter til arrangementet her: https://ringstedkongrescenter.dk/events/efteraarssjov-i-ringsted-kongrescenter/