Har du et familiemedlem med demens og ønsker du som pårørende mere viden om demens og et socialt netværk med ligesindede? 

Ringsted Kommune tilbyder pårørende til familiemedlemmer med demens et kursusforløb om demens. Her vil der være mulighed for at tale om livet som pårørende til en person med demens. Desuden giver kurset, dig som pårørende, et grundlag for at danne et netværk med ligesindede.

Kursusforløbet starter den 3. april, strækker sig over 5 onsdage, og bliver afholdt i ”Borgerstuen” på Plejecenter Solbakken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted.

Kommunens demenskonsulent Tina Cornelius og demensvejleder Doreen Holmquist står for kurset. Begge har erfaring i at arbejde med borgere og pårørende til personer med demens.

For tilmelding og yderligere information, kontakt gerne demenskonsulent Tina Cornelius senest den 2. april 2024 på telefon eller mail: Tlf.: 21567535 (kl. 8.00-9.00) Mail: tinco@ringsted.dk

Kurset er gratis.

Hvis der er mindre end 6 tilmeldinger, forbeholder vi os ret til at aflyse.

Indhold på kursusforløbet

Viden om demens: onsdag den 3. april 2024 Kl. 15.30-17.30

  • Velkomst med præsentationsrunde
  • Demenssymptomer og sygdomsforløb
  • Beskrivelse af kognitive vanskeligheder, og hvordan de kan komme til udtryk

Hverdagslivet med demens: onsdag den 10. april 2024 Kl. 15.30-17.30

  • Personcentret tilgang
  • Livshistorie
  • Psykosociale behov
  • Indretning og hjælpemidler, velfærdsteknologi

Nye måder at være sammen på: onsdag den 17. april 2024 Kl. 15.30-17.30

  • Hverdagslivet
  • Meningsfuld hverdag
  • Kommunikation og samvær
  • Nye måder at være sammen på

Plan for fremtiden: onsdag den 24. april 2024 Kl. 15.30-17.30

  • Juridiske opmærksomhedspunkter
  • Den svære beslutning om plejebolig
  • Plan for fremtiden

At være pårørende: onsdag den 8. maj 2024 Kl. 15.30-17.30

  • Følelsesmæssige reaktioner og ændrede livsbetingelser
  • Huske sig selv og egne behov
  • Pårørendegrupper- bevare kontakten og netværket
  • Afslutning og evaluering

Der kan forekomme ændringer i programmet undervejs.

Foto: ABW