Politirapporten
Rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en lejlighed i en beboelsesejendom på Søndre Parkvej. På stedet var den 54-årige mandlige beboer blevet reddet ud af to andre mænd, der havde opdaget røg fra mandens lejlighed. Da beboeren ikke reagerede ved banken på hans dør, valgte de to mænd at sparke døren ind, hvorefter de kunne redde den 54-årige ud, så brandvæsnet kunne overtage den videre behandling af ham, indtil han i en tilkaldt ambulance kunne køres til skadestuen til undersøgelse og behandling for mulig røgforgiftning. I lejlighedens køkken var der en brand, som blev hurtigt slukket, så skaderne blev begrænset til området ved komfuret.