Aktuelt2

PlusByg i Næstved har bl.a. et stort udvalg af møbler. Foto: ABW

AffaldPlus åbner ny PlusByg

Det har LÆNGE været på tegnebrættet at åbne flere genbrugsbutikker i AffaldPlus. Og nu sker der endelig noget! Lørdag d. 24. august kl. 10.00 byder AffaldPlus velkommen til åbningsfest i det nye PlusByg på Spirevej 4 i Ørslev – med lidt godt til ganen og ikke mindst raflerabat på de køb, man gør sig på dagen.
PlusByg Vordingborg er nummer to i rækken af AffaldPlus’ byggemarkeder. Det første ligger i Næstved. Herudover er der tre PlusButikker i hhv. Næstved, Rønnede og Slagelse. Men det er planen, at der snart skal komme flere til. I første omgang kigges der på placeringer i både Ringsted og Sorø.

14. august 2024
Gå med i kampen mod ensomhed i Ringsted

Gå med i kampen mod ensomhed i Ringsted

Patrick Cakirli bruger igen en del af sommeren på at marchere mod ensomhed her i Ringsted Kommune. Men han har brug for nogen at følges med.
Derfor inviterer Ringsted Kommune alle til både at spise sammen og gå sammen mod følelsen af ensomhed den 18. og 19. august.
Så er du klar på at møde nye mennesker og få en snak over en burger? Så mød op søndag d. 18. august på Plejecenter Solbakken. Burgeren kan du gå væk mandag morgen sammen med Patrick Cakirli, borgmester Klaus Hansen og mange flere, når March mod Ensomhed sætter kurs mod Slagelse.

9. august 2024
Foto: SDL

Brætspil i Benløse

Kom og vær med til en hyggelig formiddag i brætspillenes tegn. Tag gerne dit eget spil med, hvis du har et, som kunne være sjovt for andre at prøve.
De har kaffe, the, saft og snacks – og alle aldre kan være med.

2. august 2024
Foto: ABW

Det Blå Flag er hejst igen ved Haraldsted Lillesø

Ringsted Kommune var den 25. juli på besigtigelse ved bl.a. Haraldsted Lillesø, som er et Blå Flag-badested.
I den forbindelse blev det konstateret, at de blågrønne alger var væk fra overfladen således, at der ikke længere var en grøn film på overfladen af vandet.
Sigtbarheden i vandet blev også konstateret til at være god nok til badning. Det blå flag blev derfor hejst på ny og skiltene med Badning frarådes er nu taget ned.

26. juli 2024
Partnerne i KRIS fra venstre: Kamilla Stenberg Kastfelt (Roskilde), Jonas Høberg Nielsen (Ringsted), Stine Dalgaard Lidsmoes (Næstved), Michelle Gøttsche (Slagelse), Sofia Tillitz Roth(Icura), Line Næs Ellebæk Rasmussen (SUH), Andreas Peter Mols (Sorø) Pressefoto Region Sjælland

Patienter med kræft får hjælp af personlig træner i lommen

Nyt samarbejde mellem Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital, fem sjællandske kommuner, bl.a. Ringsted Kommune, og firmaet Icura skal, med innovativ digital støtte, hjælpe patienter med kræft til mere og bedre træning i eget hjem.
Forskning viser, at træning kan hjælpe patienter med kræft til at komme bedre igennem deres behandlingsforløb. Men det kan være svært at komme i gang med træning, fordi behandlingen på hospitalet kan være både omfattende og trættende.

13. juli 2024
Book en tur ud i naturen og bliv natten over

Book en tur ud i naturen og bliv natten over

Det er ikke længere nødvendigt at lægge sin sovepose i et Ringsted Kommunes shelters for at sikre sig en soveplads.
For når de to shelters Isfuglen eller Rørhønen, som begge ligger smukt ved Haraldsted Sø og tæt på Ringsted Oplevelsessti, skal bruges som overnatningssted i forbindelse med en tur ud i naturen, kan de nu begge bookes online.

1. juli 2024
Classic Cars Ringsted - billederne

Classic Cars Ringsted – billederne

Trods det typiske danske sommervejr blev Classic Cars Ringsted afviklet i Ringsted bymidte i lørdags – og stemningen var ikke til at tage fejl af. Endnu en succes!
Man kunne komme helt tæt på bilerne og få en god snak med ejerne af de udstillede køretøjer, som er fra perioden 1958 – 1993.

24. juni 2024
Foredrag & musik om psykisk sårbarhed

Foredrag & musik om psykisk sårbarhed

DH Slagelse, DH Sorø og SIND Ringsted-Sorø sætter fokus på psykisk sårbarhed og inviterer til foredrag med Anne Skov Jensen og fortællekoncert med ME AND MARIA den 22. juni kl. 14-17.
Anne vil i sit oplæg, bl.a. med eksempler fra sin hverdag, bevæge sig ind i autismekernen og beskrive sine oplevelser set indefra i forhold til det sociale, det sansemæssige, kommunikation og de eksekutive funktioner. Hun vil også berøre behovet for forudsigelighed og ikke mindst, hvordan man med forskellige strategier kan gøre hverdagen lidt nemmere. Sammen med Peter Lund Madsen har hun holdt foredrag og hun modtog for nyligt Autismeprisen 2024.

7. juni 2024
Sommerkoncerter med Ringsted Sogns Ungdomskor

Sommerkoncerter med Ringsted Sogns Ungdomskor

For tredje år i træk tager Ringsted Sogns Ungdomskor på sommerturné, hvilket de har haft stor succes med. De synger således i Benløse Kirke torsdag d. 6. juni og i Farendløse Kirke torsdag d. 13 – begge aftener kl. 19.00.
Ungdomskoret præsenterer ved koncerterne et program med den kormusik, de har sunget i årets løb i kirkerne i Ringsted, hvor de hører hjemme. Det er musik, der spænder fra folkemusik og nutidens nordiske klange til rytmiske sange og salmer i friske arrangementer.

30. maj 2024
Villy Søvndal har været mange år i politik. Han er forsat engageret og har det mål at arbejde for et trygt, et grønt og et sikkert Europa. Villy har været medlem af Folketinget, kommunalpolitiker og regionsrådspolitiker. Han har været udenrigsminister. Han er nr. 3 på SFs kandidatliste til EP valget - pressefoto

EU-debat i Region Sjælland med Villy Søvndal og Julie Hassing 

Valget til Europa-Parlamentet har aldrig været vigtigere.
SF har inviteret Venstre til at debattere EUs rolle og handlemuligheder indenfor Klima- og naturområdet samt overfor fremtidens sikkerhedspolitik i EU.
Debatten foregår i Sorø den 30. maj kl. 19-21.
Fra SF stiller Villy Søvndal, og fra Venstre stiller Julie Hassing op.
Mødet er åbent for alle interesserede.

28. maj 2024
AffaldPlus søger ferieafløsere

AffaldPlus søger ferieafløsere

Foråret er over os, og der er fuld skrald på alle AffaldPlus’ genbrugspladser. Derfor søger de ferie- og weekendafløsere til genbrugspladser i Faxe, Næstved, Ringsted og Sorø Kommuner! Så hvis du drømmer om at arbejde i det fri, have god kundekontakt og tilmed skønne kolleger, så send en ansøgning.

13. maj 2024
Kværkeby Fuglereservat tager imod alle naturinteresserede den 14. maj kl. 19. Alle er velkommen til den historiske rundvisning. Pressefoto

Få historien om Kværkeby Fuglereservat

Fuglereservatet i Kværkeby er en af Ringsted Kommunes største foreninger med omkring 500 husstandsmedlemmer.
Den 14. maj kl. 19 kan alle interesserede få en rundvisning i fuglereservatet.
Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op og få en god oplevelse. 

6. maj 2024
Specielle opgaver

Specielle opgaver

Tirsdag var Sydvestsjællands Kloakservice på en lidt speciel opgave sammen med HEJ Tømreren. De spuler stolper ned i en søbund, fordi bådbroen skal forlænges. En effektiv måde at “bore hul” under vand på.
Tidligere på måneden blev de kaldt ud til en hovedledning, som var tilstoppet. Det drejede sig om en spildevandsledning, der transporterer spildevandet fra flere småbyer i oplandet.

27. april 2024
Foto: ABW

Jagtaften hos Land og Fritid

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 30. april, hvor Land og Fritid Ringsted, invitere til Jagtaften!
Aftenen starter kl. 18, med lækker mad og noget godt til ganen.
Der vil være både gode indslag og gode tilbud samt en spændende konkurrence.

19. april 2024
Pressefoto

Byens bølle laver ballade på biblioteket

Lørdag den 27. april kl. 10.00 kan I opleve fortællingen som teaterstykke på Springbrættet ved Ringsted Musik- og Kulturskole, når André Andersen Solo & Teaterkompagni, der er kendt for deres fantastiske og livlige familieforestillinger, laver teater for hele familien.
Voksne, der har læst historien om Orla Frøsnapper, kan se frem til en sjov og genkendelig forestilling, mens børn der aldrig har hørt historien før, introduceres til den på en hyggelig og humørfyldt måde.

12. april 2024
Foto: NIO

Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by

Når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen d. 8. til 14. april, er det med massiv opbakning landet over. Alene fra skoler og dagtilbud er der tilmeldt 186.000 børn.
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring – vil du være med?

29. marts 2024
Forny dine perlekæder

Forny dine perlekæder

Har du perlekæder, som du aldrig går med, kan du få dem fornyet hos SAABYS i Ringsted, der på kreativ vis frisker gamle perlekæder op. F.eks. med en fin farvet snor eller med karabin med kæde-forlængerstykke til justering af længden. Med justerbar længde kan perlekæden tilpasses udskæringen i blusen, eller hvis man har flere kæder på sammen.

16. marts 2024
Foto: ABW

SIND Ringsted-Sorø afholder generalforsamling

SIND Ringsted-Sorø afholder generalforsamling lørdag den 16. marts 2024 kl. 11.
Efter generalforsamlingen vil der være fællesspisning. Tilmelding til generalforsamling og spisning senest den 6. marts.

1. marts 2024
Foto: ABW

Forårsfredag – tilmeld din aktivitet

For at skabe mest muligt liv i midtbyen har Ringsted City og Oplev Ringsted ønsket at gøre Forårsfredag til en pendant til Ringsted Natten, om end i en lidt mindre udgave. Det lykkedes til fulde i 2023, hvor Forårsfredag blev mere besøgt end nogensinde før. Der var en fantastisk stemning i byen, og vi glæder os til endnu en skøn Forårsfredag. I år er det fredag den 26. april kl. 17.00 – 19.00.

21. februar 2024