Uddannelsesmesse på Danish Crown-slagteriet i Ringsted
Tirsdag kan de afskedigede medarbejdere på Danish Crown blive klogere på deres muligheder for at efteruddanne og opkvalificere sig, så de kommer godt videre til et nyt arbejde, når slagteriet lukker til september.
Uddannelsesmessen afholdes i et telt foran slagteriet, og her kan de afskedigede medarbejdere møde en lang række uddannelsesinstitutioner og dermed få helt konkrete informationer om, hvor der er gode jobmuligheder og ikke mindst, hvilke konkrete muligheder der er for at blive omskolet eller opkvalificeret til et nyt job.