Politirapporten

Foto: ABW

Politirapporten

En 60-årig mand fra Ringsted anmeldte, at han under et besøg på en tankstation på Næstvedvej var blevet kontaktet af en fremmed kvinde, der angav at være døvstum. Kvinden forsøgte at få nogle penge fra anmelderen, som dog afslog, hvorefter kvinden som passager i en lysgrå stationcar personbil med udenlandske nummerplader. Bilen kørte fra tankstationen i retning mod centrum, men blev ikke fundet trods politiets eftersøgning i byen med det formål at få afklaret kvindens ærinde over for anmelderen.

28. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Prinsessevænget: En kvinde anmeldte, at hun kort forinden kom for at besøge sin 78-årige mor. I opgangen traf datteren tre udlændinge, to mænd og en kvinde, som hun aldrig før havde set. Datteren fandt ud af, at moren kort forinden havde lukket kvinden ind i sit hjem, under påskud af at hun ville låne en kuglepen. Mor og datter kunne ikke umiddelbart se, at der var stjålet noget fra lejligheden, men fandt episoden mistænkelig og ringede til politiet.

20. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise skepsis over for telefonisk kontakt angående økonomiske forhold. For at tjekke om der rent faktisk er tale om en person fra den pågældende virksomhed, kan borgerne bede om navnet på den ansatte, der ringer, hvorefter borgeren selv kan ringe til virksomhedens telefonnummer og bede om at tale med pågældende.

14. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Kristoffersvej – brandvæsnet og politiet rykkede ud til en mindre ildebrand i et køretøj. Det viste sig at være en knallert, som brændte. Knallerten udbrændte, og der var ikke umiddelbart nogen naturlig forklaring på, hvorfor branden var opstået i knallerten. Politiet undersøger derfor brandårsagen lidt nærmere. Den 28-årige mandlige ejer af knallerten er underrettet om sagen.

7. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

En 56-årig kvinde Ringsted anmeldte, at hun nu for 3.gang var blevet ringet op af et ukendt nummer, hvor en person udgav sig for at være fra NEM-ID i Århus. Kvinden havde ikke givet nogen personfølsomme oplysninger, men ville gerne have, at politiet noterede de mistænkelige opringninger. Politiet vil gerne advare borgere, om denne type opkald.

1. oktober 2020
Politirapporten

Politirapporten

Uheld i rundkørslen ved Ahorn Alle og Næstvedvej. En bil ramte en 16-årig ung mand, som kørte ind i rundkørslen mod færdselsretningen. Bilisten, en 39-årig mand fra Sorø, som kørte ad Næstvedvej og skulle videre ad Ahorn Alle, svingede ud af rundkørslen, men overså her den unge mand på el-løbehjulet. Den 16-årige kørte ad Næstvedvej og skulle lige over i rundkørslen, men kørte den forkerte vej rundt i rundkørslen. Han regnede med, at bilisten havde set ham og kørte videre, hvor han blev ramt af den 39-åriges bil. Den 16-årige blev kørt med ambulance til hospitalet, hvor han blev indlagt til observation for indre kvæstelser.

23. september 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjælland Politi deltog mandag i en fælleseuropæisk Europol-indsats mod menneskehandel og mulig udnyttelse af menneskers arbejdskraft i den forbindelse. I aktionen deltog også Arbejdstilsynet og Center mod Menneskehandel, når myndighederne aflagde besøg hos forskellige virksomheder, hvor der måske kunne være mistanke om udnyttelse af arbejdskraften eller menneskehandel.

16. september 2020
Politirapporten

Politirapporten

En bilist og en cyklist var stødt sammen på Køgevej ved Kværkebyvej. Ambulancepersonale var sammen med en lægehelikopter sendt til uheldsstedet, hvor politiet fik kontakt til en kvæstet, 13-årig pige fra Ringsted og en uskadt, 85-årig mand fra Bjæverskov. Pigen blev tilset af ambulancepersonalet og herefter fløjet med lægehelikopteren til Rigshospitalet til undersøgelse.

8. september 2020
Politirapporten

Politirapporten

Hesteskoen, Ringsted: Personalet i Fakta anmeldte, at tre udlændinge var mistænkt for at have stjålet fra butikken. En 23-årig kvinde fra Rumænien blev tilbageholdt i butikken, og patruljen kørte til stedet. To mænd var mistænkt for at have medvirket til tyveriet, men de havde forladt stedet. Kvinden blev sigtet for at have stjålet en flæskesteg til 100 kr. Hun blev anholdt og taget med til stationen til afhøring. Den sigtede erkendte sagen, og betalte en straksbøde, hvorefter hun blev løsladt.

2. september 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Alarmopkald om brand i en gård med svinehold, hvor der var store flammer i taget i førstesalen på stuehuset. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det hurtigt blev klarlagt, at der ikke var fare for mennesker eller dyr. Det brændte i et værelse på 1. sal, men brandvæsnet fik kontrol over ilden, før den bredte sig yderligere. Da branden var slukket undersøgte politiet stedet, hvor der ikke umiddelbart blev fundet noget mistænkeligt, men at ilden formentlig var startet omkring et askebæger. Ilden var startet på en overdækket terrasse, og der var sket skader på tagkonstruktionen. Ingen personer kom til skade.

26. august 2020

Politirapporten

Brandvæsen og politi kørte til en kraftig brand i en mark. Der var risiko for, at branden kunne sprede sig. Branden blev bekæmpet ved, at der blev harvet et brandbælte rundt om branden, mens brandvæsnet slukkede ilden. Politiet afspærrede Gyrstingevej ved Bondebjergvej på grund af kraftig røgudvikling under slukningsarbejdet.

19. august 2020
Foto: ABW

Politirapporten

En kraftigt spirituspåvirket mand gik i vestlig retning af Egemosevej, mens han råbte højt og virkede truende. Manden var gået ind i flere haver. Da patruljen kom frem gik manden midt på vejen.

12. august 2020
Politirapporten

Politirapporten

24-årig mandlig DSB-ansat udsat for vold på Ringsted station. Han var iført uniform og på vej til job, da han forsøgte at vejlede en mand i forbindelse med køb af en billet. I den forbindelse blev den fremmede mand så sur på den DSB-ansatte, at manden rev ham i tøjet og herunder rev slipset af ham.

4. august 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet foretog anholdelse af en 57-årig kvinde fra Ringsted, som blev sigtet for vold mod en 27-årig kvinde fra Vallensbæk efter en fysisk kontrovers mellem parterne på Ditlevshøj. Her trak den 27-årige og en anden kvinde to heste med ryttere på ad vejen, da en bil passerede dem med højere hastighed end skønnet forsvarligt af de to hestetrækkende kvinder. Lidt længere fremme ad vejen så de så en kvinde stå afventede midt på vejen og udstyret med en saks. Der opstod nu håndgemæng mellem kvinden og den 27-årige…

28. juli 2020
Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje standsede to mænd, der kørte på to knallerter. Mændene var 21 og 22 år fra Ringsted og kørte på hver sin stjålne knallert på Søndre Parkvej. Begge blev sigtet for uberettiget brug af de stjålne knallerter. I ventetiden på transport af knallerterne forsøgte den 22-årige at pifte patruljebilens dæk, ligesom han forsøgte at ødelægge nummerpladerne på politibilen ved at bøje/brække dem af.

21. juli 2020
Foto: ABW

Politirapporten

En butiksvagt fra Ringsted Outlet anmeldte, at han havde tilbageholdt tre personer, som havde stjålet fra flere butikker i centret. Vagten havde bemærket, at de tre havde haft en mistænkelig adfærd i Sketchersbutikken og var fulgt efter dem ud til parkeringspladsen. Her havde kvinderne smidt nogle stjålne ting fra sig i et buskads. Vagten tog kontakt til de tre, som fulgte med tilbage til butikken.

8. juli 2020
Politirapporten

Politirapporten

En 50-årig kvinde fra Ringsted anmeldte, at hun havde overrasket en fremmed person inde i huset. Hun troede indledningsvist, at det var ægtefællen, men manden flygtede skyndsomt ud ad hoveddøren og derefter i retning mod Dr. Margrethesvej. Politiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket indbrudstyven i området eller på flugtruten.

30. juni 2020
Politirapporten

Politirapporten

Tre dyre mobiltelefoner af mærket Apple og en pung med ca. 1.900 kr. i kontanter blev udbyttet ved fire tricktyverier, der blev udført med samme fremgangsmåde i fire forskellige byer inden for nogle få timer.

23. juni 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Vilh. Andersensvej: En kvindelig parkeringskontrollør anmeldte, at en mandlig bilist, hvis bil havde fået en parkeringsafgift, havde taget noget af hendes udstyr, som han havde kastet i jorden, fordi parkeringskontrolløren ikke ville annullere den tildelte afgift. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en stadig ophidset, 28-årig mand fra Ringsted, hvis verbale frustrationer nu gik ud over politipersonalet, som blev omtalt med diverse eder og forbandelser. Politiet vurderede, at manden havde forstyrret den offentlige orden på grund af sin adfærd over for både parkeringskontrolløren og politiet, så den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

17. juni 2020