Særlig musikgudstjeneste i Klostermarkskirken
Det er blevet en årlig tradition i Klostermarkskirken at lave en historisk kantategudstjeneste med musik fra 1700-tallet komponeret præcis til den pågældende søndag – denne gang d. 9. juni. Så rammerne er sat for en festlig gudstjeneste, der begynder kl. 10.30 og slutter en time senere.
Barokensemblet Originalerne medvirker og består af Ulla Munch, mezzosopran; Karina Agerbo, blokfløjte; Kjeld Lybecker Steffensen, barokcello og Leif Meyer, cembalo. Musikerne er alle specialister i opførelse af tidlig musik.