Udviklingshandicappede og professionelle kokke overtager ansvaret for stor café i Ringsted Sportscenter
Mandag den 8. april slår Café Ingeborg dørene op for helt nyt initiativ i Ringsted Sportscenter. Her skal personer med forskellige udviklingshandicap sammen med professionelle kokke servere lækker hal-mad og skabe god stemning til glæde for Sportscentrets mange brugere og gæster.
Café Ingeborg er allerede kendt i Ringsted Kommune. Her har dens 65 medarbejdere med særlige behov siden 2011 været med til at drive flere caféer, en foodtruck og lavet god mad til de ældre på kommunens plejecentre.