Borgerforeningen i Kværkeby har arrangeret et foredrag med Frank Ladegaard Erichsen, bedre kendt som Bonderøven fra DR1. Det sker på Kværkeby Friskole den 4. marts 2015 kl. 19.

Frank Ladegaard Erichsen er en ung mand født i 1983, der lever sammen med sin kæreste og sine børn på Kastanjegården på Djurs. De lever et liv dedikeret til selvforsynende landbrug, og heraf kommer titlen på aftenens foredrag ”det enkle liv”. De passer selv deres heste og slagter geder, gæs og høns. Derudover har de en meget stor køkkenhave, og hvis huset skal laves, klarer bonderøven det selv.

I foredraget ”det enkle liv” kommer man bag om bonderøven fra DR1 og Frank Ladegaard Erichsen fortæller om, hvorfor han har valgt at leve dette liv. Du vil få indsigt i den teori og praksis, som ligger til grund for hele bonderøvens tilværelse. Foredraget vil indeholde referencer til blandt andet amerikanske filosoffer, franske gedehyrder og russiske brøndbyggere.

Information om betaling og tilmelding oplyses af Aase Stegmann på tlf. 30 27 55 26. Husk at der på friskolen er begrænset plads og tilmelding er først til mølle.

/Stine Amanda