Der afholdes debatmøde med Dansk folkeparti lørdag den 21. februar 2015. Det sker på Café Aspendos kl. 11-12.30.

Som repræsentant for partiet kommer den lokale folketingskandidat Per Nørhave, der er medlem af Ringsted Byråd, formand for kultur- og trivselsudvalget, medlem af økonomiudvalget samt klima- og miljøudvalget. Per Nørhave sidder desuden i bestyrelsen for Ringsted Forsyning og repræsenterer Dansk Folkeparti i Kommunernes Landsforenings internationale udvalg.

I sit oplæg vil han fortælle om sine politiske mærkesager, der blandt andet er øget fokus på lov og orden, bedre sygehuse og genindførelse af grænsekontrollen.

Alle er velkomne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til folketingskandidaten og deltage i den politiske debat.

/Stine Amanda