Folketingsvalget skal afholdes senest september 2015, men mange vurderer det kommer før sommerferien. Valgkampen er under alle omstændigheder i fuld gang, og på Dit Ringsted mener vi, det er tid til et godt gammeldags vælgermøde.
På Byportalerne.dk kan du få overblik over alle de folketingskandidater, der stiller op i Sjællands Storkreds. Byportalerne.dk arrangerer debatmøde i Ringsted Kongrescenter onsdag den 6. maj 2015 kl. 19.
Temaet er Udkantsmyten, inspireret af Kaare Dybvads debatbog, og Kaare Dybvad er da også en af deltagerne.
Du kan møde folketingskandidater fra 8 forskellige partier. Forfatter, blogger og kulturforsker Kasper Støvring er ordstyrer. Kasper Støvring har bl.a. skrevet bogen Sammenhængskraft, der har en del til fælles med Udkantsmyten.
TILMELDING
Deltagere
Kaare Dybvad (A)
Rasmus Helveg Petersen (B)
Brian Mikkelsen (C)
Meta Fuglsang (F)
Villum Christensen (I)
Karin Nødgaard (O)
Jacob Jensen (V)
Christian Juhl (Ø)
Hvad er udkantsmyten?
I Udkantsmyten tager geografen Kaare Dybvad et opgør med myten om, at fremtiden tilhører de store byer, mens resten af landet er fortabt. Bogens budskab er, at Danmark er dybt afhængige af provinsen, og at det er nødvendigt at decentralisere for at bevare sammenhængskraften.
Dit Ringsted bringer her med forfatterens tilladelse et længere uddrag af Udkantsmyten, der er spækket med dokumentation og anekdoter, ikke mindst om Ringsted (side 11-12):
“Der lugter af sure madpakker og vådt vintertøj, da klokken ringer ind efter spisefrikvarteret på en folkeskole i Ringsted. Som i mange 9. klasser tager det lidt tid, før læreren kan få ro i klassen og komme i gang med ugens geografitime. Klassen er nået til emnet om vækst- og udkantsområder og skal blandt andet lære om forskellen på udviklingen i de forskellige dele af landet. Lektierne til dagens lektion kommer fra hjemmesiden www.geografifaget.dk, hvor de mest velforberedte elever blandt andet har lært, at København og omegn står for størstedelen af den danske vækst, og at Vestas i efteråret 2010 lukkede deres fabrik i udkantsområdet Langeland. De flittigste nåede til den indbyggede quiz, hvor man blandt andet skulle svare på, om det er Aalborg, Ringsted eller Svendborg, der er et vækstområde.
Hjemme hos Julie hjalp hendes mor Tine med lektierne til geografitimen, og det gik fint, indtil de kom til quizzen. Tine arbejder til daglig i økonomiafdelingen hos det store lokale byggefirma Enemærke & Petersen og har fulgt med i udviklingen omkring Ringsted, der er gået stærkt i de seneste år med mange nye erhvervs- og boligbyggerier. Men da hun sammen med Julie svarede, at Ringsted er et vækstområde, fik de at vide, at det var forkert. Svaret irriterede Tine, for hun ved, at Ringsted er en af de byer med størst tilflytning og med vækst i både private og offentlige arbejdspladser.
Tilbage i klassen er Julie i tvivl: Skal hun række hånden op og sige, at hun ikke forstår, hvorfor Ringsted ikke er et vækstområde, efter den snak de har haft derhjemme? Selvom hendes mors erfaringer siger noget andet, så beslutter hun sig for at tro på hjemmesiden – der er ingen grund til at virke dum over for resten af klassen.
Myten
Dilemmaet for Julie og Tine skyldes ikke bare hjemmesiden om geografifaget. Det skyldes udkantsmyten. Den udbredte myte om, at alting foregår i de store byer, og at vi ikke har noget fornuftigt at stille op med resten af landet. Provinsen – alt andet end hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg – er hjem for over halvdelen af Danmarks befolkning, men bliver ikke behandlet sådan hverken i den offentlige debat eller på det politiske niveau. Selvom provinsen står for en stor del af vores økonomi og har lokalsamfund, der sikrer bedre integration og flere i uddannelse, er det ikke sådan, vi taler om den.
Udkantsmyten er for alvor opstået i kølvandet på den debat, der i 2010 introducerede begrebet “Udkantsdanmark”, og som rejste spørgsmålet om en mere balanceret udvikling på den landspolitiske scene. Debatten i 2010 tog udgangspunkt i de problemer med lukninger af uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser, der er resultatet af centraliseringen.
Diskussionen var både en positiv og en negativ oplevelse: Positiv, fordi der blev sat fokus på centraliseringen og dens konkrete konsekvenser for vores land, og fordi der blev taget en reel politisk diskussion om emnet. Men negativ, fordi det viste sig, at vi, der tror på et sammenhængende Danmark, i alt for høj grad forfaldt til at bruge uhåndgribelige og følelsesladede argumenter. Om den flotte natur og retten til at bo på landet, og at vi synes, man skal sige vandkant i stedet for udkant. Jeg tror, at det netop var, fordi der aldrig kom mere konkrete argumenter på bordet, at diskussionen senere blev skubbet i baggrunden, og at der i de politiske kredse blev nået en kollektiv opfattelse af, at udviklingen lå i de store byer. Når nogen i dag opponerer mod opfattelsen af, at provinsen er fortabt, bliver de afskrevet som nostalgikere. På det topmøde, som KL holdt om temaet i foråret 2014, blev det konstateret, at forsøg på at stoppe den nuværende udvikling ville være det samme som at stille sig ud foran et godstog og råbe “stop!””
