70er brillerSolbrilleudvalget hos Profil Optik på Sct. Hans Gade er præget af 70’ernes afslappede bohêmeliv, skønhed og humor, der passer perfekt til det sorgløse og lette sommerliv. De store markante faconer er stadig et gennemgående kendetegn der følger solbrillemoden, specielt i form af fronter, der danner flot kontrast til de enkle og smalle stænger.

Runde former, pilotbriller og lavtsiddende stænger er i fokus, sammen med sjove kantede faconer der skiller sig ud ved ikke at have stel hele vejen rundt. Om de har stel foroven som retromoden foreskriver, eller kant forneden der kendetegner 70’ernes hippe nonchalance er irrelevant, de udstråler begge en kraftig personlighed og et godt øje for moden.

Farverne er holdt i klassiske toner. Skildpadde, sort, guld, stål og creme er gennemgående, men på udvalgte solbriller dukker marine, havgrøn og dybrøde toner op – i enkelte tilfælde er stykker af guld, og eksklusiv blonde indlagt i acetatet. En anden tendens er det transparente acetat som også denne gang er en hyppig gæst i solbrillemoden, dette materiale udstråler en feminin elegance, når det kombineres med guld og sølveffekter.

Graduerede glas er det helt store hit. Glassene findes i grønne, brune samt rødlige og grå toner og udstråler klasse og frækhed. En anden tendens er spejlglas – farverne er her glade og sporty som orange, lilla og guld, samt en frisk grøn og stærk blå.

Alle Profil Optiks solbriller har 100% UV-beskyttelse, og hos Profil Optik fås størstedelen af alle solbriller med styrke.

Profil Optik tilbyder at dele din betaling op i flere bidder, helt uden gebyrer, renter eller udbetaling, med et brilleabonnement.