//Opdatering: Den mistænkte er nu blevet anholdt i København //

Midt- og Vestsjællands Politi modtog kl. 12.26 et alarmopkald fra Danske Bank, Torvet 6, 4100 Ringsted, om et netop overstået røveri. En mand havde under trussel med en kniv truet personalet og fået udleveret et kontantbeløb, som han puttede i en medbragt NETTO-pose.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi til Dit Ringsted.

Gerningsmanden ses her. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.

Efterforskningen har vist, at røveren flygtede fra stedet i en

Sølvgrå Hyundai Getz
personbil, årgang 2003
nummerplade: VJ57665

som i går søndag aften kl. ca. 22.35 blev stjålet fra Frederikssundsvej, København NV, med bilnøglerne i tændingen. Ifølge vidner på stedet kørte flugtbilen ad Bøllingsvej mod sygehuset og herfra videre i ukendt retning.

Midt- og Vestsjællands Politi kan endvidere offentliggøre overvågningsfotos fra Danske Bank, Ringsted, af røveren, der beskrives som:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • ca. 25 år
  • 170-175 cm
  • Kropsbygning: Spinkel
  • Hudfarve: Brun
  • Hårlængde: Kort
  • Yderligere kendetegn: let krøllet hår, smalt hoved
  • Iført: Bordeaux/brun jakke, sort hættetrøje under jakke, mørke cowboybukser, sko med lyse såler, mørk hue
  • Medbragte: gul NETTO-pose
  • Bevæbning: kniv.

Efter røveriet løb røveren ud til bilen forfulgt af bankpersonale, der optog fotos af bilen på parkeringspladsen og under den videre flugt ad Bøllingsvej i nordlig retning mod sygehuset.

Politiet ønsker hjælp til at finde køretøjet, der kan være efterladt et p.t. ukendt sted.

Hvis den mistænkte røver træffes, vil politiet advare mod at kontakte ham, men i stedet for opfordre til at observere mod ham og straks kontakte politiet via alarmtlf. 112 med oplysninger om, hvor den eftersøgte befinder sig.

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til røveriet kan være identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag et økseoverfald på en tankstation i Birkerød.

Politiet er massivt til stede i Ringsted-området med henblik på efterforskning af røveriet og eftersøgning af den mistænkte mand.

Henvendelser i sagen bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi via tlf. 114.


Flugtkøretøj på p-plads bag Danske Bank, Ringsted og flugtkøretøj på vej ad Bøllingsvej efter røveriet. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.