Kom og mød Rachel fra Årgang 0 torsdag den 25. oktober fra kl. 19-21. Rachel vil fortælle om at rejse ud i verden med CISV og om hendes deltagelse i Årgang 0. Der er få billetter tilbage, så du skal være hurtig.

Foto: Ringsted Bibliotek & Borgerservice

På rejse med CISV
”Jeg kan ikke forestille mig et liv uden CISV, fordi jeg har fået en masse venner for livet”, siger Rachel. Som 11-årig var Rachel på rejse med CISV (Children’s International Summer Villages) og har siden været aktiv i organisationen. Rachel vil fortælle om sit engagement i organisationen, det at rejse ud i verden med CISV og knytte venskaber på tværs af landegrænser.

Barn og ung i Årgang 0
Hun vil også fortælle om, hvordan det er at være med i Årgang 0, og hvordan det er at have kamerafolk tæt på sig i hverdagen. Efter foredraget er det muligt at stille spørgsmål til Rachel. Foredraget afholdes i samarbejde med CISV Vestsjælland.

Tilmelding
Der er foredrag med Rachel fra Årgang 0 torsdag den 25. oktober kl. 19-21. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk. Bemærk, at arrangementet er flyttet til Havestuen i Anlægspavillonen pga. stor tilslutning.