Så kan du godt begynde at glæde dig! McCafé åbner nemlig i Ringsted Outlet fredag den 24. maj. Caféen forventes at være åben fra kl. 12, men restauranten tager forbehold for ændringer i forhold til åbningstidspunktet på åbningsdagen.

Caféen bliver én af 3 steder i hele Danmark, hvor McCafé konceptet, som mange nok kender fra udlandet, bliver rullet ud. McCafé i Ringsted åbner som en integreret del af den velkendte restaurant i outletbyen og kommer til at byde på et velsmagende kaffesortiment, hvor du både finder en Cortado, Flat White, Espresso, Cappuccino og selvfølgelig den klassiske Café Latte. Udover et bredt kaffesortiment for enhver smag, finder du også masser af lækre kager, du kan sætte tænderne i, hvis lækkersulten skulle melde sig.

Hvad enten du er kagesulten, trænger til en lille hyggestund eller bare har brug for en god baristakaffe to-go, så kig ind hos McDonald’s og oplev den nye McCafé. Caféen kommer til at følge restaurantens normale åbningstider, som du kan finde lige her.

Lidt om den lækre kaffe hos McCafé
Kaffen er lavet på kaffebønner, der ikke har rejst på business class (ellers var det blevet for dyrt). De bliver kværnet, stampet og lavet til velduftende espresso ved den helt rigtige temperatur. Og mælken? Den bliver steamet af en rigtig barista.

Glæd dig til at McCafé åbner i Ringsted Outlet. Foto: Ringsted Outlet.