Når man lejer en lejebolig, er det vigtigt, man er ekstra opmærksom, for der er mange ting, som man skal holde ekstra øje ned, inden man skriver under på en boligkontrakt. Derfor tager vi her et kig på, hvad man skal være særligt opmærksom på, inden man underskriver aftalen på sin kommende lejebolig.

Er der rent og ryddet ved fremvisning?
Det er vigtigt at holde øje med, om der er rent og ryddet, når boligen vises frem. Mange personer erfarer nemlig, at hvis ikke der er rent, når lejligheden vises frem, skal lejerne tage imod en uren lejlighed. Det er i sådanne situationer, at man selv skal gøre rent, rense gulvet, støvsuge og lignende, hvilket de færreste ønsker, når man lige er flyttet ind. Derfor er det godt, at man kigger lidt kritisk på, hvordan lejligheden ser ud.

Hvis den er ren og pæn, er det en god indikator for, at det er et sted, der vil blive efterladt i god stand, når man tager over. Er den derimod ikke ren, er det nemmere at forestille sig, at den bliver efterladt i samme stand, når man overtager, end hvis man besøger boligen til en fremvisning, hvor lejligheden er ren.

En ren og ryddelig lejebolig. Foto: ABW

Lejeboliger skal som regel efterlades i samme stand, som da man overtog den, men herover tænkes der på situationer, hvor beskidte/rodede lejligheder kan gemme på ubehagelige overraskelser eller misholdte lejemål, som skaber besvær for den nye lejer.

Er udlejer troværdig?
Det er vigtigt man får indtrykket af, at udlejer er troværdig. Hvis ikke udlejer er det, kan der nemt ske uforudsete ting og ubehagelige overraskelser. Der har desværre været mange sager, hvor især private udlejere på en eller anden måde ”snyder” udlejer eller handler uetisk eller ubehøvlet. Derfor er den gode fornemmelse fra start vigtig. Heldigvis er der stor fokus på netop dette i Ringstedområdet. På findboliger.dk, kan du fx nemt finde lejeboliger med gode og troværdige udlejere.

Tjek kontrakten igennem en ekstra gang
Selvom det kun sker i meget sjældne tilfælde, at der står noget uhensigtsmæssigt i kontrakten, er det anbefalet, at man kigger kontrakten ekstra grundigt igennem – og altid en ekstra gang. Få evt. en professionel til at kigge den igennem for at være sikker på, at der ikke er juridiske smuthuller eller lignende.

Stil så mange spørgsmål som muligt
Det er vigtigt at stille gode spørgsmål, når du er ude og kigge på lejeboligen. Larmer naboen? Er der lydt? Hvordan er nabolaget i forhold til larm og støj?

Jo flere spørgsmål, du stiller, jo bedre sikret er du i forhold til at være klar over, hvad du flytter ind i og ind til. Det er fx ikke rart at være lydfølsom og flytte et sted ind, hvor man kan høre naboen snakke, selvom man har alle vinduer lukket. Her skal man også tage svarene med et gran salt, for svarene kan muligvis være mildere end sandheden – i og med personen har en interesse i du siger ja.

Del på sociale medier