Tirsdage og torsdage den 30. juni, den 2., 7. og 9. juli kl.11-15 er bålet tændt i museets baghave.

Mad tilberedt udendørs og lavet over bål kan noget særligt for både smag og stemning. Tilføjet urter og krydderier, som vi kender fra middelalderens køkken, er der garanteret en liflig duft, som ovenikøbet kan minde os om jul.

Tirsdage og torsdage i de to første sommerferieuger tilbereder vi lette retter, hvor alle kan være med. Forvent ikke et helt måltid, derimod er der rigelig med smagsprøver.

Det er gratis at deltage, når entrebilletten er betalt. Voksne betaler almindelig entré, mens børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Tilmelding
Når du er på besøg på Ringsted Museum og Arkiv, gør vi vores bedste for at passe på dig og din familie. Vi overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vi sørger for, at I kan være sammen – på afstand. Vi anbefaler derfor at købe billet på forhånd til Ringsted Museum og Arkiv, hvis man vil være helt sikker på en plads til sommerferieaktivteten. Større grupper og institutioner skal tilmelde sig på forhånd.

Billetter via entrevestmuseum.billetexpressen.dk.

På Ringsted Museum og Arkiv er der middelaldermad over bål på udvalgte dage i sommerferien. Foto: Museum Vestsjælland