Fra på torsdag 29/10 er der, som i alle fødevarebutikker, krav om at kunder og medarbejdere bruger mundbind eller visir.

“Vi er naturligvis, som vi hele tiden har været, klar til at følge myndighedernes retningslinjer,” fortæller uddeler Anders Jensen og fortsætter: “Vi har løbende indrettet butikken og procedurer, så vi gør ALT vi kan for at kunderne kan handle trygt. F.eks har vi for tiden fire håndfrie desinficeringsstandere – og vi har et par mere på vej.”

De sælger naturligvis også mundbind i butikken.

For medarbejderne er det naturligvis en udfordring, da butiksarbejde er særdeles fysisk – derfor er det også vigtigt for ledelsen at det bliver så behageligt som muligt.

De glæder sig til at se jer.

Pressefoto