Lørdag den 30. april kl. 10.00 – 12.00 holder Ringsted Musik & Kulturskole Åbent Hus for alle børn og unge, samt deres familier. Her kan man møde en række af lærerne og høre om de mange aktiviteter Ringsted Musik & Kulturskole tilbyder.

Der vil være løbende rundvisning i skolens faglokaler og mulighed for at prøve forskellige instrumenter, opleve og høre om animation, billedkunst, drama og dans og musik- og kulturskolens mange tilbud og aktiviteter. Musik- og Kulturskolen åbner samme dag for tilmelding til sæson 2022/2023, så hvis man undervejs får lyst at tilmelde sig et fag – eller måske allerede har bestemt sig for hvad man vil gå til – kan man samtidig tilmelde sig til den kommende sæson, der starter efter sommerferien.

På musik-og kulturskolens hjemmeside www.musikogkulturskolen.dk kan du læse mere om de fag og hold, man kan gå til i Musik- og Kulturskolen.

Vel mødt på Ringsted Musik & Kulturskole, Regimentet 3, 4100 Ringsted.

Alle er velkomne.

Foto: Ringsted Musik & Kulturskole