Børn i alderen 2-6 år behøver ikke at kede sig i vinterferien. Baldrians Børnefortællinger har fået sin helt egen Youtube-kanal, hvor børn kan se underholdende film med fortællinger fra gode billedbøger.

Abonnér på gode film med fortællinger for børn
Børn elsker at få læst en god historie højt. Gode historier er sprogstimulerende og giver lyst til at lære at læse. Derfor har Ringsted Bibliotek produceret en række små film med oplæsning af udvalgte historier, som børn kan se og lytte til online. Fortællingerne er samlet på en helt ny Youtube-kanal med titlen ”Baldrians Børnefortællinger”. Her kan du abonnere og blive opdateret, når der kommer nye film med gode fortællinger.

”Vores håb er, at filmene på Baldrians Børnefortællinger kan inspirere børnefamilier til gode oplevelser med sprog og litteratur” fortæller Louise Haack Sandager. Hun er kommunikationsmedarbejder på Ringsted Bibliotek og har været med at producere Baldrians Børnefortællingers nye Youtube-kanal.

På Baldrians Børnefortællinger finder du sjove og underholdende historier som fx Ludvig og drillebamsen, Paddington, Troldetårnet eller Lille Muldvarp og raketten.

Baldrians Børnefortællinger på Youtube er et oplæsningsunivers for børn i alderen 2-6 år, som børnene selv kan bevæge sig i – eller som de kan besøge sammen med deres voksne. Her får børnene læst højt af et udvalg af gode billedbøger af forfattere, som du kan købe mere af i din boghandel eller låne på biblioteket.

Baldrians Børnefortællinger er udviklet og produceret af Ringsted Bibliotek.

 

Foto: Ringsted Bibliotek