Gør et bogkup: Biblioteket sælger ud af samlingen 
Der er noget for enhver smag og noget for alle aldre, når Ringsted Bibliotek sælger ud af kasserede bøger til det eftertragtede bogsalg i uge 26.

Bøgerne fejler ingenting, selv om de er ”kasserede”, men for at få plads til nye bøger, bliver de nødt til at flytte fra biblioteket. På bordene er der mange gode, sære, sjove og overraskende bøger at vælge mellem, og de kan alle købes til billige penge.

Bogsalget på Ringsted Bibliotek begynder mandag den 26. juni og slutter søndag den 2. juli. Der vil løbende blive fyldt op på bordene, så det kan være en god idé at kigge forbi et par gange.

I den betjente åbningstid er det desuden muligt at betale med kontanter, men uden for betjent åbningstid kan der kun betales med Mobilepay.

Bibliotekets kasserede materialer kan købes for følgende faste priser:
• Børnebøger 5 kroner
• Voksenbøger 10 kroner
• CD´er 5 kroner
• Tegneserier 2 kroner
• Tidsskrifter 2 kroner

Læs mere på Ringsted Biblioteks hjemmeside her

Foto: ABW