Buddy Legetøj
RingStedet
Klosterparks Allé 10
4100 Ringsted
Tlf. 57 67 14 80
Åbningstider
Mandag-fredag 10-19
Lørdag 10-16
Søndag 11-15
Følg Buddy Legetøj på Facebook.
Din bedste legekammerat
Buddy Legetøj er en butikskæde med 12 butikker, og i RingStedet finder du én af dem. Buddy – din bedste legekammerat – er navnet på bjørnen, der pryder legetøjskædens butikker. Butikken i Ringsted har et stort sortiment af tidens mest populære legetøj til børn i alle aldre.
Lego til drenge og piger
Her er bl.a. et stort udvalg af Lego. Til drenge hitter Ninjago stort. Ninjago (med undertitlen “Masters of Spinjitzu”) blev lanceret i 2011 og er i dag en kæmpesucces. Der er lavet flere populære film om de fire ninjaer Kai, Cole, Jay og Zane samt deres læremester Sensei Wu.
Til de stadig flere Lego-glade piger tilbyder Buddy Lego Friends. Serien, hvor piger kan bygge krydstogtskibe, bagerier, shoppingcentre, campingvogne, skoler og meget mere, er den danske legetøjskoncerns første og største succes med at få piger med på legen.
Frost går stadig som varmt brød
Udover Ninjago ryger der mange superhelte og våben over disken til drengene, mens pigernes ønskelister er fyldt op med Violetta, Top Model og Frost.
Med figurerne Elsa og Anna har Disney føjet to klassikere til sine populære prinsesser. Siden premieren tilbage i 2013 er Frost den mest indtjenende tegnefilm.
Og der er intet, der tyder på, at interessen for Frost tør ud foreløbig. Den syngende snemand Olaf var et stort julehit, og udover dukker kan man bl.a. få kostumer, bøger og spil.
Ternet Ninja hitter
En anden populær film af nyere dato er Ternet Ninja, hvor der i 2021 kom den længe ventede toer. Filmen om Aske og hans ven dukken TN, der kan meget mere, end man lige tro, har givet grobund for en masse merchandise fra dukker til nøgleringe.
Byttegaranti
Du kan bytte dine varer 365 dage om året. De bytter varer i original ubrudt emballage og med gyldigt byttemærke eller bon.
Det er muligt at få pengene retur inden for 30 dage, hvis man medbringer kassebonen. Ved reklamation skal man desuden medbringe bonen.
En oplevelse
Den første Buddy blev stiftet i 1961 af Gerhardt K. Kristiansen, hvis forbogstaver dannede det daværende butiksnavn “GK Legetøj”. Herefter kom flere butikker til, og i 1999 brød bjørnen Buddy igennem. Butikkerne drives fra hovedkontoret i Kolding.
Buddy har ligget i Ringsted, siden kædens tidlige år, men flyttede først ind RingStedet i april 2012. Butikken arrangerer ofte events og konkurrencer, og der er altid noget nyt på hylderne. Filosofien er, at det skal være en oplevelse at handle hos Buddy i Ringsted.
sølvpartner