Kirken har gjort det før, og til marts gør den det igen. Fredag den 4. marts om eftermiddagen åbner Sct. Bendts Kirke dørene for noget, der hører ind under det ekstraordinære: nemlig drop-in dåb, der – som navnet siger – er dåb af dem, der vælger at droppe ind i kirken.

Den første og hidtil eneste gang, der blev holdt drop-in dåb i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, var i september 2019 – i en tid, før coronanedlukningerne. Men nu, hvor alt igen er lukket op – og hvor vi skal huske at vise hensyn – åbner kirken midt i Ringsted dørene på ny. Og alle, som ikke er døbt, er velkomne. Også den fredag.

Godt og vel tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken. Pr. 1. januar 2022 lå medlemsprocenten på lige godt 73 % – kilde: Folkekirken.dk – og som de fleste ved, bliver man medlem af sin kirke ved at blive døbt.

Døbt kan man kun blive én gang i livet, og langt størstedelen af os er blevet døbt, da vi var små og måtte bæres til døbefonten. Denne begivenhed, som barnedåben er, bliver man ofte mindet om ved at gå i kirke om søndagen, idet det gerne er under søndagens gudstjeneste, at børnene bliver døbt. Alternativt kan børnene blive døbt om lørdagen, idet mange af landets kirker også tilbyder dåb ved særlige dåbsgudstjenester.

Alligevel er dåbsprocenten dalende landet over, og det kan have flere grunde, forklarer sognepræst Otto Lundgaard.

”I nogle familier er man af den frie opfattelse, at børnene selv skal vælge, om de vil døbes, og at de i så fald kan vælge det, når de skal konfirmeres. Alligevel modtager vi her i kirken hvert år henvendelse fra voksne, der ikke – som de siger – nåede at blive døbt, da de var unge. Og derfor tror, at det er for sent at blive døbt. Hvad det aldrig er, for dåb afhænger ikke af alder.”

Otto Lundgaard fortæller videre, at ethvert voksent menneske kan blive døbt efter henvendelse til en præst, samt at voksendåb bestemt ikke behøver finde sted søndag formiddag.

”Jeg tænker, at vi fra kirkens side måske ikke har været klare nok til at melde dette budskab ud til dem, der overvejer at lade sig døbe,” siger Otto Lundgaard. ”Jeg er flere gange blevet mødt af den opfattelse, at dåben kun finder sted under gudstjenesten, og det vil sige i fuldt påsyn, og at man skal forhøres i sine bibel-kundskaber af præsten, inden hun eller han vil foretage dåb. Men igen: at det ikke er rigtigt, at det forholder sig sådan, det må vi som kirke stå på mål for. Det er også, hvad vi gør, når vi med drop-in dåben viser, hvor enkelt det er at blive døbt.”

Er man ikke fyldt 18 år, men ønsker at blive døbt, er det påkrævet, at man møder op med skriftligt samtykke fra sine forældre eller den, som har forældremyndigheden over én.

Drop-in dåben kræver ikke tilmelding. Enhver kan gå lige ind i kirken fredag den 4. marts om eftermiddagen og blive modtaget af en af de fem præster, der vil være på arbejde denne dag. Derimod er det vigtigt, at man medbringer billedlegitimation, så dåben kan blive registreret i kirkebøgerne. Disse har siden århundredets begyndelse ligget på IT, og af samme grund har kirken oprettet et mobilt kordegnekontor ved kirkens indgang.

Af kirkens øvrige ansatte vil man møde organisten og et par kirkesangere, der har taget plads ved kirkens flygel, og som vil spille og synge en salme i forbindelse med dåben.

Endelig vil et par ansigter fra menigheden være til stede i kirken og gå kirketjeneren til hånde med det praktiske arbejde, der udføres omkring dåben, ligesom de gerne stiller op ved dåben som dåbsvidner, eller faddere som det også hedder, hvis man gerne vil døbes, men møder op uden ledsagere. Medbringer man selv dåbsvidner, skal disse selv være døbt med den kristne dåb, men ikke nødvendigvis medlem af folkekirken, samt mindst 12-13 år gamle, altså være i det, der kaldes konfirmationsalderen.

Er man døbt, men siden udmeldt af folkekirken, er man også velkommen denne dag, fortæller Otto Lundgaard:

”Ganske vist kan man ikke blive døbt igen, men hvis man ønsker at genindtræde i folkekirken, kan det også ske ved, at man går i kirke og henvender sig til en præst, der hjælper én med det fornødne. Heller ikke dette kræver mere end et ja.”

Selvom dette at blive døbt som voksen kan opfattes som et valg, mener Otto Lundgaard, at der ligger mere i det:

”En ung mor, jeg talte med sidste år, sammenlignede dåben med en gave – altså med noget godt, der bliver givet os. Vi kan ikke røre ved den, som med en ting, men omvendt er dåben noget, der rører os. For i dåben får vi det løfte fra Gud, at vi alle dage er elsket af livets største og inderste magt. Og det løfte kan vi aldrig blive for store til at modtage eller blive mindet om.”

Foto: ABW