Kom og vær med i korfællesskabet GENKLANG – et nyt rytmisk kor i Ringsted. Efter coronanedlukningen er Ringsted Musik & Kulturskole nu klar til at genoptage koraktiviteterne.

Voksenkoret GENKLANG glæder sig til at komme i gang igen og nye sangere er meget velkomne.

I GENKLANG samles både unge og voksne sangere, der deler ambitionen om, at korsang skal være spændende og udfordrende, samt ønsker at være en del af et stort, sjovt og hyggeligt musikalsk fællesskab.

Koret synger flerstemmige arrangementer på dansk og engelsk indenfor genrerne pop, rock, R&B og singer-songwriter, men der kan også snige sig et lækkert jazzarrangement ind i repertoiret.

På korprøverne arbejdes der bl.a. med korets klang, puls og rytmiske præcision, men der vil også blive lagt vægt på at udvikle vejrtrækning og få en god sangteknik.

Det kan være en fordel at have sunget i kor før, samt at kunne orientere sig i en node, men der er ikke nogen optagelsesprøver. Det vigtigste er, at man har lyst til at udvikle sin sangstemme sammen med andre i et kor og frem for alt have det sjovt. Kontakt evt. korets korleder for at høre mere om niveau mm.

Kom og se, om alt dette er noget for dig og tag gerne en ven med.

Tid: onsdage kl. 17.30 – 19.00 på Ringsted Musik & Kulturskole, Regimentet 3

Yderligere info og tilmelding på musikogkulturskolen.dk

Korleder Anne Lindahl. Pressefoto.