Oplev Ringsted har fået en unik mulighed for at præsentere irsk folk i verdensklasse på Valdemarscenen.

Ved en gratis koncert lørdag den 3. september kl. 19.00, har du mulighed for at nyde fantastisk irsk folk, når The Black Brothers spiller på Valdemarscenen på pladsen foran Sct. Bendts Kirke.

Der kan købes drikkevarer i baren på pladsen, og Oplev Ringsted glæder sig til en fantastisk koncert.

Brødrene Michael og Shay Black er en del af den verdenskendte musikalske irske familie Black, der også rummer søstrene Mary Black og Frances Black. Det er Michael og Shay Black, der gæster Ringsted med deres band.

Michael og Shay Black har fået den irske folk musik ind med modermælken. De mestrer traditionelle irske ballader, Dublin-gadesange og nyere kompositioner, alt blandet med lattermilde og humoristiske historier, der får publikum til at smile bredt og synge med.

Pressefoto

Glæd jer til medrivende irsk folk, når det er bedst.