Børn på op til 10 år kan hænge deres julesokker op på Valdemars julemarked.

Mens børnene sover, kommer julemanden forbi og putter en gave i alle julesokkerne, og når det bliver lørdag, må børnene komme forbi Valdemars julemarked og hente ugens gave.
Der er kun plads til 100 julesokker, så det gælder om at være hurtig.

Tilmeld dit barns julesok for 0 kroner via: https://www.oplevringsted.dk/event-details/haeng-din-julesok-op-og-fa-fire-gratis-julegaver

Julesokkerne skal hænges op lørdag den 20. november mellem kl. 10.00 – 15.00 og der kan hentes en gave i sokken følgende lørdage mellem kl. 10.00 og 15.00:

*Lørdag den 27. november
*Lørdag den 4. december
*Lørdag den 11. december
*Lørdag den 18. december

Om Valdemars Julemarked
Der vil emme af den skønneste julestemning, når der er Valdemars Julemarked på plænen foran Sct. Bendts kirke hele 12 dage i november og december måned. Der er gratis entré.

Det store Juletelt starter 19. november fra kl. 16.00 – 20.00, hvor Borgmester Henrik Hvidesten, julemanden & Ringsted Citys formand Henrik Andersen åbner juleballet og byder indenfor til Valdemars Julemarked.

Inviter familien eller mød vennerne til Valdemars gratis Julemarked, der med garanti vil få juleglæden til at boble i hele kroppen.

I det store juletelt kan man besøge de mange skønne stande med julepynt, juledekorationer, lune strikhuer og meget andet. Fra Valdemars Julescene i teltet bliver der spillet julemusik og lavet børneforestillinger. Børnene vil til julemarkedet igennem julehygge med Line Solsikke, møde julemanden og meget mere.

Ved de udendørs foodtrucks kan man få julesulten og –tørsten stillet med æbleskiver, pandekager, pølser, burgere, juleøl, gløgg og meget andet lækkert.

Oplev Ringsted og Ringsted City glæder sig til at byde jer velkommen til en uforglemmelig jul ved Valdemars Julemarked.

Der vil løbende blive annonceret aktiviteter til alle åbningsdage.

Programmet for Valdemars julemarked kan ses på www.oplevringsted.dk under ”Valdemars Julemarked”

Grafik: Oplev Ringsted