HANDLINGEN: Gianni Schicchi: Farce fuld af menneskelighedens dårskaber såsom grådighed og sammensværgelse.
I Gianni Schicchi med dens legende letsindighed lyder kaskader af ubegrænset, strid latter – omend af den slags, der kun kan høres i helvede. Vi er i Firenze, i huset hos Buoso Donati, som lige er død. Da testamentet er fundet, opdager hans forsamlede slægtninge – degenererede aristokrater – at de er blevet frataget deres arv. Efter indledende modvilje får de sig selv til at søge hjælp hos en upopulær nyankommen, den snedige Gianni Schicchi. Han går i gang med hensynsløst at vende situationen til sin egen fordel – ikke for ingenting raser han gennem Dantes
Inferno som en slags uhyggelig poltergejst. Gianni Schicchi ødelægger systemet, bryder ethvert tabu, respekterer hverken liv eller død, og snyder arvejægerne for deres arv igen – alt sammen i sort komedies ånd. Schicchis datter Lauretta er en ung pige, der er uskyldig i den grove aktivitet, der finder sted omkring hende. Med hende og hendes forlovede Rinuccio, et medlem af Donati-familien, vil en ny, måske bedre, tid opstå.
Il tabarro: En pram på Seinen i Paris. Operaen er mørk og uudgrundelig og med den vold og gru, der ofte er forbundet med verismo-operaer.
I Il tabarro (Kappen), på en båd ved kajen, omgivet af Seines rådne stank, er vi ankommet til skærsilden på jorden. Puccini sætter stykket i nutiden, i Paris, i et realistisk, miljø af daglejere, luddere og lommetyve. I en undertrykkende atmosfære af håbløshed opstår en kærlighedstrekant mellem Giorgetta, hendes mand – pramejeren Michele – og daglejeren Luigi. Giorgetta er en kvinde med en historie: hun er en mor, der har mistet et barn, og hvis ægteskab er på randen af sammenbrud. Hun indleder en affære med Luigi, som giver hende en øjeblikkelig flugt fra den dystre hverdag. Men hun er splittet mellem ønsket om at redde sit ægteskab og sin længsel efter at starte et nyt liv. Hendes jaloux mand dræber hendes elsker og afslutter enhver drøm om lykke. Il tabarro omfatter hele den menneskelige eksistens’ utrættelige mørke.
Suor Angelica: Et kloster nær Siena. Puccinis personlige favorit er en opløftende fortælling om religiøs forløsning.
I Suor Angelica (søster Angelica) er perspektivet indsnævret til en enkelt figurs tragiske skæbne, den unge nonne Angelica. Forvist til klostret på grund af en indiskretion fører hun en glædesløs tilværelse og venter på nyheder om sin søn, som hun er blevet nægtet at se siden hans fødsel. Da hun finder ud af, at han er død, beslutter hun sig for at gøre en ende på sit liv. Operaens klimaks er en udvidet monolog, hvor Angelica gennemarbejder sin tvivl som troende katolik og frigør sig fra sine følelser af skyld og anger.
I en forløsende afslutning overskrider hun endelig al sin smerte og undslipper den. Med en strålende finale åbner Puccini en vej for hende ind i det himmelske paradis.
OM FORESTILLINGEN
”’Det er bedre ikke at tænke, hovedet ned og bøje ryggen.
For os er livet intet værd længere, og enhver lykke bliver til elendighed.”
Il trittico blev skrevet midt under Første Verdenskrig og blev uropført i New York den 14. december 1918 i en krisetid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved alle værdier.
Il trittico består af tre enakters operaer, som ved første øjekast ikke er forbundet med hinanden. En dybere udforskning af fortællingens struktur afslører dog et overordnet system af koordinater, strækkende sig mellem himmel og helvede, og en uendelig ventesituation, der evigt lover en vej ud, dvs. skærsilden. Temaet, der forbinder værkerne, er systemer, der hver gang optræder i en ny form og farve, hvor individer er fanget. Det, der bliver beskrevet her, er ufrihedens trædemølle.
Samtlige tre kvindelige hovedroller udføres af den litauiske stjernesopran Asmik Grigorian, som med denne forrygende bedrift formår at forbinde værkerne med hinanden.
Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev: “Grigorian er en vidunderlig, intens performer: en yndefuld Donna skrøbelig som Lauretta, en febrilsk længsel efter kærlighed, mens den er plaget af skyldfølelse hos Giorgetta, og en desperat fortabt Angelica, der gør oprør med trods.”
IL TRITTICO
Tre enakts-operaer af G. Puccini
Fra Salzburg Festival 2022
Varighed: t 3:10 uden pause
Dirigent: Franz Welser-Möst
Instruktør: Christof Loy
Kunstnere: Asmik Grigorian, Misha Kiria, Alexey Neklyudov, Roman Burdenko, Joshua Guerrero, Karita Mattila, Hanna Schwarz.
Billetter købes på www.kinokultur.dk eller i Kino fra kl. 13.00 på dagen. Pris: kr. 200,- ekskl. gebyr. Det sker søndag den 21. januar kl. 14
