Fredag den 18. november tændes det store smukke juletræ på Torvet, og dermed skydes julestemningen officielt i gang i Ringsted.

Selvom det bliver en lidt speciel jul i år, kan der stadig synges med, når Ringsted Kvartettens Nisseorkester slår tonerne an til ”Nu tændes tusind julelys” eller vinke til Julemanden, når han kører rundt i bymidten med brandbilen og hilser på de fremmødte. Alfemor og hendes datter går rundt og deler slik ud til artige børn.

Der er rig mulighed for at lade julestemningen indfinde sig og nyde, at julen – hjerternes fest – går i gang den 18. november.

Ringsted City og Oplev Ringsted glæder sig til at byde jer velkommen til årets juletræstænding 

Dagens program:

Kl. 16.15 – 16.45 Julemanden kører rundt med brandbilen og hilser på gæster i bymidten.

Kl. 16.15 – 17.30 Ringsted Kvartettens Nisseorkester spiller ved juletræet.

Kl. 16.30 – 17.30 Alfemor og hendes datter deler slik ud til artige børn i bymidten.

 Kl. 17.00 Julemanden tænder juletræet på Torvet.

Kl. 17.30 Tak for i dag!

Ringsted City og Oplev Ringsted glæder sig til at byde jer velkommen til årets juletræstænding.

Foto: Heidi Taymyr