Ringsted Erhvervsforum inviterer medlemmerne til Lederlounge med direktøren for Københavns Zoo Jørgen Nielsen, der giver inspiration til, hvordan man kan skifte medarbejdernes og virksomhedens mentale chip og derved opnå dramatiske vækstforbedringer.

Jørgens Nielsen har igennem de sidste 20 år stået i spidsen for en række af Danmarks stærkeste virksomheder bl.a. som adm. direktør og koncerndirektør for hhv. Profil Optik A/S og Dagrofa A/S. Han er kendt for, mod alle odds, at have skabt begejstring, fremgang og banebrydende resultater i forhold til vækst, trivsel og fornyelse.

Under titlen ”Fra hverdagens autopilot til ny dagsorden” fortæller Jørgen Nielsen om, hvordan enhver vækstrejse mod bedre resultater starter med at træffe beslutning om, at medarbejderne, ledelsen, ejerne og bestyrelsen skal være i stand til at skifte deres ”mentale chip”.

Det sker tirsdag den 8. marts kl. 8-10 i kantinen hos Plastmo A/S

Adresse: Odinsvej 9-11, 4100 Ringsted (indkørsel fra Odinsvej ved Plastfabrikken, Odinsvej 12)

Deltag i Ringsted Erhvervsforums Lederlounge og få konkrete værktøjer til at sætte en ny dagsorden for din virksomhed, der skaber målbare resultater og vækstforbedringer.

Tilmelding på: https://ringsted.nemtilmeld.dk/288/

Arrangementet er kun for medlemmer af Ringsted Erhvervsforum.

Foto: ABW